Om Oldtidens Gadehygiejne

13 udviklet og almindeliggjort ogsaa dette Udslag af østens Kultur, saaledes at det ikke blev Opgave for en enkelt Hersker, men et frit Folks almindelige Fordring for Ny- anlæg af Byer. Og netop derved forøges Sagens Betyd- ning hygiejnisk set. Gadebreden har i de fleste af de græske Byanlæg været ringe efter vort Begreb. I Almindelighed 9—14 M. for Hovedgaderne og 3—7 M. for Sidegaderne. Men her maa vel huskes, at for det første var Hushøjden meget ringere end i vore Byer; i Almindelighed bestod Husene kun af 1 Etage, højst 2 som i Athen. Huse paa 4—7 Etager som i Rom, Carthago og Tyrus vare Mærkvær- digheder i Oldtiden. Men for det andet maa vi vel er- indre, at Solen i Grækenland, Italien, og de andre Lande omkring Middelhavet naar en Del højere op paa Himlen end her paa vore nordlige Bredegrader. Tilførslen af Lys og Luft til Husene og Gaderne har derfor vel nok kunnet strække til at holde Luften ren og behagelig, hvis Gadens øvrige Indretninger ikke har virket i modsat Retning. Byer som Piræus, der har Gader paa over 30 M.s Brede, eller Badestedet Hierapolis, hvis Hovedprome- nade med Søjlegange ved Siderne er 25 M. bred, ere Undtagelser i Oldtiden. De græske Gader have intet Fortog, saaaledes som det er paavist i Priene. I Følge Nissen kendes der i Græsk ikke noget Ord for Fortog. Gaderne vare som i Pompeji oftest skaarne ned i Grunden og for det meste uden nogen Belægning; kun Hovedgaderne vare i Athen og de fleste græske Byer belagte med Grus, men langt fra byggede op saaledes som de romerske makada- miserede Veje (viam munire). Brolægning var alt meget tidlig kendt, men anvendtes kun paa korte Strækninger og under stærk Stigning af Gaden. S ch li mann fandt en smuk Brolægning paa Rampen til en af Portene til den anden Periodes By i Tro ja. Men at ogsaa samtlige en Bys Gader i den græske