Om Oldtidens Gadehygiejne

14 Tid omkring ved 300 f. K. har været brolagt, viser Priene. Paa Strabos Tid (f. 60 f. 25 e. K.) vare Byer med brolagte Gader saa sjældne i L. Asien, Øerne og Grækenland, at Smyrna, som havde lutter brolagte Gader, fremhæves som en Mærkelighed. Den antike Gade, som Doerpfeld1) i de sidste Aar har udgravet mellem Athens Ak ropolis og Pnyx har ligeledes hverken Brolægning eller Fortog, dens Brede er 5 M. Men Prien es Gader vise, at Grækerne meget vel have forstaaet at anvende endog god Brolægning, hvor de naturlige Forhold have krævet det; og sammen med Brolægningen er der da sørget for en passende Afledning gennem en lukket, stensat Rendesten. Ellers er Afledningen fra Gaden og Husene sket saaledes som senere skal omtales, næsten overalt gennem Gadens aabne Rendesten. Pompejis Gader var i Følge Nissen, da de ved c. 400 f. K. fik deres nuværende Form heller ikke for- synede med Fortog, lige saa lidt som de havde nogen Belægning. Først omkring Aar 200 lode Ædilerne Sitius og Pontius Havnegaden, Pompejanergaden, Jupitergaden og Senatorgaden anlægge med Fortog og Makadami- sering af Kørebanen. Brolægningen i Pompejis Gader er af senere — romersk — Oprindelse, men var dog be- gyndt før Cæsars lex municipalis Aar 45 f. K. gjorde Brolægning af Gaderne obligatorisk for Byerne med Borgerret. Ogsaa her er saavel før som efter Brolæg- ningen Afledningen foregaaet gennem Gadens, langs Trot- toirets Kantsten løbende Rendesten. Alexandria gælder det samme om; de brolagte Gader, som Mahmoud Bey fandt, hidrøre fra Augu- stus Tid og ere anlagte med Fortog, adskilt ved Kant- sten fra den buede med Granitkvadere belagte Kørebane. Den 14 M. brede Længdegade er i sin halve Brede bro- L) Mittheil. d. Kaiserl. deutsch, archaeol. inst. Athen. Abtheil. 1894.