Om Oldtidens Gadehygiejne

15 lagt, den anden Halvdel er makadamiseret; Gg mellem de 2 Halvdele er der en c. 1 M. bred Stribe Kulturjord, som Mahmoud Bey mener har været anvendt til Træ- plantning. Ogsaa i Alexandria er Afledningen fra Hus og Gade foregaaet igennem Kantstenens Rendesten som i Pompeji. De Ledninger under Gaden, som Mahmoud Bey fandt, og som flere have tydet som Kloakledninger, ere ganske sikkert Vandledninger. Heller ikke i Pompeji findes der Kloakledninger, i alt Fald ere de enkelte Led- ninger, der ere tydede saaledes — under den nederste Ende af Str. dell Abondanza fra Str. Stabiana, som ogsaa i den vestligste Del af Str. delle termene kun overdækkede Rendestene. I det hele har Kloakering af Gaderne været en Und- tagelse baade i de græske og de romerske Byer. Og det er endog sandsynligt, at de faa Kloakanlæg, der fra Oldtiden kendes, i deres Oprindelse aldeles ikke have været knyttede til Gaderne, men i Virkeligkeden kun vare et inden for Byens Grænser overdækket Vandløb. Dette er saaledes sikkert Tilfældet med Roms Cloaca maxima; først senere, i det 2det Aarhundrede før Kri- stus, erholdt Cloaca maxima en saadan Udvidelse, at den kunde siges at være en virkelig Gadekloak; men Gader- nes Forløb fulgte den og dens Forgreninger ikke overalt. Disse Roms Kloakanlæg vare i Fortid som i Nutid Gen- stand for alles Beundring, ogsaa for Grækernes. Dio- nysius fra Halicarnassus sætter: „Vandledningerne, de brolagte Gader og Kloakerne som de ypperste Tegn paa Romerrigets Magt“. Og almindeligt antages det nu som da, at Kloakering af Gaderne var Oldtidens Grækere ubekendt. Men ogsaa i den Henseende have Grækerne vist sig som Romernes Læremestre; selv have de vel faaet Ideen fra Assyrerne og videre udviklet den. De senere Aars Udgravninger have bragt for Lyset flere højst interessante græske Afledningsanlæg.