Om Oldtidens Gadehygiejne

17 ligesom ogsaa andre af de ved Zi 11 er paaviste Ledninger i Athen Romerne. Det samme gælder i Hovedsagen Kanalisationen i Olympia, hvor Herodes Atticus ogsaa paa dette Omraade viste sin store Rundhaandethed. Men der findes dog ogsaa i Olympia murede Kloakledninger fra den græske Tid. Udgravningerne i Pergamon have bragt for Dagen særdeles interessante Afledningsanlæg, konstruerede af brændte med græske Navnstempler for- synede Lerrør af 0,56 —0,65 M. Længde og med indvendig Diameter paa 0,13—0,18—0,20 M. Alle have de Tud og Bøsning. Ogsaa Rummene (Beboelses?) omkring Athen e Polias Tempel have lukket Afledning gennem slige Rør, endog Faldrørsledninger fra de øvre Etager er der paa- vist, som gennem en fælles Ledning under Dørtærskelen føre ud i det fri. (Pergamon Bd. II & VI). Kloakledninger findes ogsaa i Girgenti (Akragas) paa Sicilien, i Nikomedia, Kyzikos og flere andre Byer. Ogsaa Jerusalem har et meget gammelt System af Af- ledningskanaler. Schick1) mener, at de fleste af disse kunne føres tilbage til Kongernes Tid, og at de førte Af- løbet fra Gader og Huse underjordisk ud til Klipperanden. Gadernes Forsyning med Løbebrønde vides der fra den førromerske Tid ikke meget om. Her maa dog atter fremhæves, hvad foran er anført angaaende Prienes Gadebrønde. Der kendes ganske vist et betydeligt Antal Vandledningsanlæg fra de ældste græske Perioder; her skal saaledes anføres den af Doerpfeld fundne, tunnel- byggede Peisistratos’ Ledning i Athen, Eupalinos, Ledning paa Samos med samme Bygning (Fabricius)1), Megaras og Korinths samt den hele Række af Tryk- ledninger, byggede af gennemborede med Tud og Bøsning forsynede Kvadersten, en Teknik, som synes ejendom- melig for de græske Kolonier paa øerne og Lille Asien, en Teknik, som kun vor Tids Jernrørsledninger have gjort Zeitschr. des deutsch. Palæstina Vereins Bd. 1. 2) Mittheil. d. deutsch, archaeol. Inst. Athen. Abtheil. 1884.