Om Oldtidens Gadehygiejne

18 billigere og lettere, næppe fuldkomnere; endelig en Teknik, som omtrent aldeles forsvandt og gik i Glemme, da Ro- merne i Begyndelsen af det 2det Aarh. f. K. fik Over- herredømmet i disse Egne. Slige Trykledninger findes der større eller mindre Rester af ved Patara1), Jerusalem (Salomons øvre Led- ning fra Dammene) Laodicæa2) ad Lycum, Smyrna, Methymna, Pergamon. Ogsaa paa dette hygiejniske Omraade ere Grækerne Romernes Foregangsmænd, baade hvad Teknik og hvad Tiden angaar. Eupalinos, og Peisistratos, Ledninger ere mindst 2(0 Aar ældre end Roms første Aqva Appia, ikke at tale om Patara Trykledningen, som sikkert gaar endnu 2—300 Aar længere tiibage. Men hele dette interessante Spørgsmaal skulle vi ikke her gaa nærmere ind paa, da Gadernes Vandforsyning ikke synes at have været almindeligt i Brug blandt Græ- kerne. Man havde en eller flere Kilder i Byen som Athens Kallirrhoe og Enneakrunos; det var Peisi- stratos’ Ledning, som tilførte Kallirrhoe den større Vandfylde og Navnet Enneakrunos; eller Vandet førtes til Cisterner i Husene eller enkeltvis paa Gaderne; en saadan Ledning er funden i Olympia; men hele den rige- lige Anbringelse af Gadebrønde, som vi træffe for Rom s, Pompejis, Antiochias, Alexandrias og mange andre Byers Vedkommende, er en ren romersk Institution, inau gureret af Agrippa og muliggjort ved hans Fordelings- princip gennem de talrige over Byens Gadenet spredte private Vandkasteller, hvorved ogsaa selve Husenes Vandforsyning med Løbebrønde er bleven muliggjort. Denne Teknik bredte Romerne ud overalt, hvor de kom. Og heri maa søges Romernes største Fortjeneste paa dette Omraade. Dog maa her atter fremhæves den gamle græske By Priene, hvor man har paavist foruden flere Gadebrønde *) Texiére: Description de l’Asie mineure. 2) Jahrb. d. deutsch, archaeol. Inst. Bd. XIII og følgende.