Om Oldtidens Gadehygiejne

20 for Muligheden af en Gaderensning, som alt andet end rene. Rom lærer os en Del desangaaende. Torv og Markedsplads vare til Stede i alle græske Byer. Torvet, Agora, spillede en stor Rolle i det politiske og kommunale Liv; men i hygiejnisk Henseende vare de paa Grund af deres ringe Størrelse i Almindelighed be- tydningsløse. Større Haveanlæg og offentlige Parker træffe vi først i Roms Kejsertid. Da den græske Kultur i det hele kom til Romerne, fulgte selvfølgeligt de her omhandlede og mange andre hygiejniske Kulturerhvervelser med; men medens Ro- merne i Literatur, Videnskab og Kunst ikke bragte Ud- viklingen videre, saa maa det indrømmes, at de teknisk- hygiejniske Foranstaltninger af dem bragtes betydeligt fremad, og da særligt den enkelte Side, som her beskæf- tiger os. Romerne indførte paa Gadehygiejnens forskellige Omraader dels virkelige Forbedringer i Gadebrolægningens Teknik saavel som særligt ved en Ordningen af Gadernes Vedligeholdelse og Renholdelse, men allermest virkede Romerne i Gadehygiejnens Tjeneste ved at gøre deres Foranstaltninger obligatoriske for alle Byer med romersk Borgerret, samt ved gennem Eksemplets Magt at udbrede deres hjemmevante Fordringer til Komfort og Hygiejne paa dette Omraade til alle de Lande og Byer, som de efterhaanden kom til at herske over. Derfor finde vi i saa at sige alle Byerne omkring Middelhavet de romerske Arbejder og Indretninger ogsaa paa vort Omraade, blan- dede ind i eller fuldstændigt omformende de tidligere sted- egne Foranstaltninger. Nogen synderlig koloniserende Betydning har Rom ikke haft. Man søgte at ændre, forbedre og romanisere det forhaandenværende. Derfor indskrænker deres Ny- anlæg sig hovedsageligt til Lejranlæg med det regelrette Gadekors. Lejrbyerne synes ikke at have været under- lagte nogen bestemt Byggeplan. Turin blev dog anlagt af Augustus med lige, lodret hinanden krydsende Gader,