Om Oldtidens Gadehygiejne

21 forsynede fra Anlæget af med Kloak, og det samme var langt senere Tilfældet med Konstantinopel. Men i Hovedsagen gaar Romernes Gadehygiejne ud paa at skaffe saa taalelig en Tilstand som mulig i Roms og de øvrige gamle Byers snævre og krumme Gader. Det skal da navnlig være Gadernes hygiejniske Til- stand i Rom, som her til Slut skal beskæftige os. Rom er en af de gamle Byer, som gennem Aarhun- dreder er groet op paa det givne Sted. „Rom blev ikke bygget paa een Dag“, siger jo ogsaa Ordsproget som Be- tegnelse derfor. Sættes dens Anlæg til 753 f. K. som almindeligt antaget, har dens Grund været bebyget i c. 2600 Aar. Derfor findes der som Rest af den ældste By intet uden større og mindre Partier af Servius’s Bymur, bygget af Kvadersten, og saa det bekendte Kildekammer — Tullianum — ved Kapitoliets Fod og endelig Cloaca maxima. Men der er bevaret nogle enkelte af XII Tavle- lovens Bestemmelser, som kunne give os et Billede af Ga- dernes sanitære Beskaffenhed XII Tavleloven siger, „at Gaderne, hvor de gaa i lige Retning, skulle være 8 Fod, hvor de ere krumme, 16 Fod brede“. Dertil kommer, at samme Lov angaaende Husene bestemmer, „at der rundt om Væggene skal være en Strimmel Jord — Ambitus — paa 21/2 Fod“. Derved lægges Grunden til Gadens Fortog, der bliver altsaa fra Hus til Hus i Virkeligheden en Gadebrede paa 8 + - X 21/2 = 13 Fod resp. 21 Fod. Men derved indføres ogsaa, at Husene ikke komme til at ligge i sluttet Byggelinje, idet hvert Hus maa holde sig 2^2 Fod fra Grundens Grænse. Derved dannes der mellem Byggegrundene meget snævre private Smøger paa 5 Fods Bredde — Angiopor- tus, hvor ofte Latrinet har sin Plads som Amphora in angioportu, og som ere private og derfor ikke brolagte Stier. Husene vare opførte uden nogen Orden, og bedre blev det ikke efter Gallerbranden i 390 f. K. Da man havde bestemt sig til at genopbygge Byen, fortæller Livius,