Om Oldtidens Gadehygiejne

fyrsten Gudéa af Sirgulla, hvis Palads det er Sarzec har udgravet i Tello, fortæller i en af sine Indskrifter, at han har anlagt Ninive. En af de mange Gudéa-Sta- tuer, som Sarzec fandt, sidder med en Byplan, muligen af Ninive, paa sit Skød. Ja endnu over 1000 Aar tidligere roser en af Gu- déas Forfædre, Uru-ka-gin-na, Konge af Sirgulla1) sig af at have bygget en By med Teglstenshuse, For- raadshuse og en Vandledning. Men det vilde føre os alt for vidt endog blot at nævne ved Navn de vigtigste af de kendte Oldtidsbyer. Mange af dem have været store tætbefolkede Byer, sik- kert Millionbyer. Man tænke blot paa Babylon med en Bygrund indenfor Murene dobbelt saa stor som Londons, paa Ninive, som Profeten Jonas siger er tre Dagsrejser stor, paa Memfis og Theben, paa Athen, Rorn, Carthago, Alexandria, Jerusalem, af hvilke Athen havde x/4, Jerusalem Carthago og Alexandria 3/4 og Rom mindst lx/4 Mililion Indbyggere, i de Tider, da de nævnte Byer vare paa deres Højdepunkt. I det hele var baade i den chaldæisk-ægyptiske og i den græsk-romerske Kulturperiode sikkert nok Bybebyg- gelsen langt mere udbredt end nu, og Million- og Halv- millionbyer talrige. Antiochia havde Aar 5 f. K. 117,000 frie Borgere. Galen giver Pergamon 120,000 og Cæsarea 400,000 Indbyggere. Aelianus lader Italia og Cicilien have 1200 Byer, Josephus giver Gallia 1200; Ptolemæus Africa 324 og Asia 500. Som bekendt er en stor Del af Oldtidens Byer an- lagte i Kraft af en Herskers Bud eller en samlet Udflyt- ning, og da efter bestemte Planer, som vi siden ville komme til at berøre, og eksempelvis er fremhævet, at et Gudéa var den sidste Sumirerfyrste, og han og en Række For- gængere synes at have været afhængige af Kongerne af Akkad, hvis Konger Sargon I og Naram-sin ifølge den sidste baby- loniske Konge, Nabo nids, arkæologiske Undersøgelser og Op- tegnelser levede 3200 Aar før 550 f. K.