Om Oldtidens Gadehygiejne

3 saadant Byanlæg kendes saa langt tilbage som ved c. 4,200 f. K. Men man tager næppe fejl i den Antagelse, at de allerfleste, og man kunde vel tilføje de største, Byer næppe ere grundlagte efter en saadan forud beregnet Plan. De fleste Byer ere groede op paa de respektive Lokaliteter paa Grund af en eller anden heldig Omstæn- dighed ved Stedet, en god, naturlig Havn, en sejlbar Flod, et frugtbart Dalstrøg osv. Derfor maa nødvendigvis ogsaa ikke alene Gadernes økonomisk-vitale Forhold til Byerne og deres Indbyggere, men ogsaa deres hygiejniske Forhold have paatrængt sig Oldtidens Byer ligesaa fuldt og under de samme Former, som Tilfældet er i Nutiden. Og i Virkeligheden spore vi tydeligt en bevidst Gadehygiejne tilbage til de aller ældste Tider, mer eller mindre fuldkommen efter Tidens og Landets Kultur. Dog saaledes, at der i hygiejnisk Henseende overalt viser sig en stor Forskel mellem de gamle „autochtone“ Byers Gader og Gaderne i de efter en bestemt Plan an- lagte Byer; thi det er jo egentlig disse Byanlæg, som have skabt, eller ere Udslag af, de paagældende Kultur- standpunkters Gadehygiejne. Og det er ligeledes disse Kolonibyers Gadeanlæg og andre hygiejniske Foranstalt- ninger, som man atter, saa godt det lader sig gøre, søger at indføre i de gamle Moderbyer for at forbedre For- holdene, noget som dog af nærliggende Grunde for det meste kun i ringe Grad lykkes. Det ældste Athen, Kranaernes og Kepropider- nes By finder man endnu paa de Akropolis om- givende Højder, navnlig paa Pnyx talrige Spor af. Efter Burnoufs1), Curtius’s2) og andres Undersøgelser er der kun 1 eller 2 Hovedgader paa c. 5 M. Brede, ned- gravede i den faste Grund, uden Trottoire og forsynede med udhugne Rendestene ved Siderne. Disse Gader vise l) Revue de l’architecture vol XXXV. ) Die Stadtgeschichte von Athen, 1