Om Oldtidens Gadehygiejne
Forfatter: H. A. Nielsen
År: 1901
Sider: 29
UDK: 628.4
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
4
Spor af Vognfærdsel. Til Siderne udsendes der fra dem
opad Højene mindre, 3—4 M. brede Gader, ligeledes
uden Trottoire og med Rendestene langs Siderne. Ogsaa
disse Sidegader have været befærdede af Vogne og Last-
dyr og ere forsynede med Tværriller, lave Trappetrin for
at give sikrere Fodfæste. En tredje Slags Færdselsveje
ere ganske smalle Stier, som meget ofte ende i Trapper.
Husenes Placering i Forhold til Gaderne har — som de
over 800 afBurnouf undersøgte Bopladser, der nærmest
fremtræde som smaa ved Bortsprængning af Klippemassen
frembragte Flader, Hylder paa omkring 2 X 6 M. Stør-
relse udvise — været uden nogen bestemt Orden. Det
er saa langt fra, at Bopladsene ere ordnede efter Gaderne,
at det tværtimod er øjensynligt, at Sidegaderne og
Færdselsstierne uden Plan stile omkring i Terrænet efter
de planløst anbragte Huse. Paa flere af Gadehjørnerne
er der fundet Cisterner udhuggede i Klippen, 4—6 M.
dybe og indvendigt tættede og pudsede med Kalk. Ialt
fandt Burnouf 58 slige Cisterner deraf 21 paa Pnyx-
højens Affald. En Del af disse Cisterner vare aabenbart
private, hørende til Husene. Dette forhistoriske Byanlæg,
hvis Beboere Herodot i VIII Bog Kap. 44 henregner til
Pelasgerne med det særlige Navn Kranaer, har Gader,
som trods al deres Primitivitet og Mangler ogsaa i hygiei-
nisk Henseende, dog alligevel besørger Afløbet fra hver ,
enkelt Byggegrund i aabne Rendestene og er forsynet
med offentlige Vandreservoires.
Men denne Kærne af krumme, snævre og stejle
Gader slap Athen i Oldtiden ikke af med, og selv om
Udvidelserne i Republikkens Blomstringstid og senere i ■
Romerperioden fik et mere regelmæssigt og bredere Gade-
net, og selv om man alt fra Tyranperioden efter Evne
søgte at bøde paa Gadernes hygiejniske Mangler ved
underjordisk Afledning, rigelig Vandforsyning og Rensning,,
som vi senere skulle komme tilbage til, var Tilstanden
dog i Hovedsagen den samme. Heller ikke Persernes
Plyndring og Brand c. 480 f. K. bragte nogen Forandring
i Byens og Gadernes Anlæg. Da Athenerne kom tilbage
■