Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

93 ved 100°, lugter da stærkt bituminös og brænder med megen Nøg. Asphalten sindes djærv i store Masser i flere Bjergflotscr, eller den sindes paa og ved Bredderne af flere Søer. Saaledcs i Palæstina ved det døde Hav. Paa Oen Trinidad er en kogende Asphaltsø, der er uudtømmelig. I Syrien opgraves den af meget dvbc Grave. I Frank- rig har man den ved Scyssel ved Rhone, i Schweiz ved Ncufchatel. Man anvender Ännrnd. Asphalt til sorte Fernisser, til sort Lak, til Korn for Aquatinta, til uudslcrtteligt Blæk, til Äit, til Bindemiddel ved Muurarbeide og hos Ægypterne til Ligenes Balsomering. Dette er omtrent den Anvendelse, man sor har gjoft af dette vigtige Material. I den nyere Tid bruges store Qvantitcter deraf i Eukopas Hovcdstædcr til Fortougc, Broer, Terrasser, Tage, ja selv til Gader, og denne Anvendelse af Asphalt er saa vigtig, at der har dannet sig Asphalt-Compagnicr. Asphalten smeltes til dette Brug i store Jerngryder og blandes med 30—40 % reent, vasket og sigtet Gruus. Massen lægges varm paa den jævne Flade og klappes efter med en Jernplade og et Brædt. Samme Anvendelse gjør man ogsaa af Steenkulstjære, der vindes som Biproduct ved Tilberedelse af Steen- kulsgas. Dette kaldes kunstig Asphalt; men denne staacr langt tilbage for den na- turlige. VIII. Egentlige. Gummier. Det er en talrig Classc as Plantesafter, som bære Navn af Gummier, og som tildeels erc anførte i det Foregaaende; men naar man forstaaer ved Gummi kun saa- danne, som lade sig opløse i Vand, saa gives der meget saa egentlige Gu minier. 43) Arabisk Gummi (t. Arabisches Gummi, cngl. Arabic6um, fr. vomme arabique, lat. G. arabicum) hidrører fra flere Træer as Slægten Acacia, som voxe i Arabien, Ægypten, Abyssinien og i flere andre Egne i Afrika. Mange af disse Træer ere 39 til 40 Fod høie. Man har i Handelen: 1) Mgtc arabisk ® urn ni i (fra Acacia arabica), der kommer i smaae Stokker Klag, as en Ærts indtil en Dalnøds Størrelse vg i krumbøjet Skikkelse. Farven er hvid til lyseguul. Ten er uden Lugt og har kun en ringe Smag. Vruddet er ujævnt, suldt as Ridser. Sp. D. = 1,310—1,355. 2) G u in in i G ed da fører Navn ester cn Havn ved det rode Hav. Det har en fiin, gjennemsigtig, guul Hud, og er mørkere end det forrige. 3) Berberis! eller barbarisk Gummi kommer sra Afrikas Nordkvst: Fez, Mauritanien, Morocco etc. Dets Farve er guul til bruun og det er blandet med itu- brukne Stykker, Sand etc. Det graaeste og fasteste Slags kaldes S und air 4) Senegal Gummi kommer fra Senegal og andre Provindser i Afrika, ofte i meget store Stykker. Den samles to Gange om Aaret: i November og Marts. Denne er mørkere end arabisk Gummi og sværere at opløse end denne. Den bedste Sort kaldes Sennaar; den er lys og gjennemsigtig. Skjøndt Sennaar er en Provinds, vil dog denne Betegnelse sor Gummi ikke sige andet, end den bedste; da man ogsaa kan udsøge Sennaar as andre Sorter. Ningerc er Gelam, Kordofan, Senegal, Darfur, Einbavi og indicum. Der forekommer endnu en Sort, som ikke fuldstændigt lader sig opløse i Band, og holdes derfor i cn lavere Priis. Den kaldes Bassora - Gummi. As Farve er den lys, dens Oprindelse er ubekjendt. Agiazzi og Beledi ere Navne paa ægyptisk Gummi. Kjobmanden seer paa, at Gummien er rccn, lys, bestaaer af jævne, klare Stokker, Æobbtb.