Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon
Forfatter: Svenné Lankjer
År: 1856
Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 608
UDK: 620.1 (02) gl
1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
105
Slags Honning, som befandt sig i visse Rør i det lykkelige Arabien og Jndien, og som kaldes
Sukker. Plinius beretter noget Lignende, og at det anvendes som Medicin. Dette var
vel det for omtalte Tabaschir, som man erholdt as Bambusrøret. Bed Arabernes Er-
vbringer blev sukkerrøret i Løbet af det 9. Aarhundrede, især paa Lerne omkring i
Middelhavet, og yden i Calabrien og Spanien bekjendt. Korstogene bidroge især meget
til, at Sukkerrøret blev mere bekjendt. Prinds Henrik den Søfarcnlc bragte Suiter-
røret 1420 til O en Madera. Her og paa de eanarifle Oer lykkedes det i den Grad, at
hele Europa hu.be forsynes herfra. I Begyndelsen af det 16. Aarhundrede bragtes
Sukkerrøret herfra til Amerika, sorst til St. Domingo i Vestindien. Noget senere udbredte
Sukkeravlen sig til Kuba og de øvrige vestindiste Der og blev en vigtig Aarsag til Sla-
vehcmdelen fra Afrika. Sukkerrøret kom derpaa til Fastlandet: Meric o, Brasilien og
Guiana. „Dis^e Dele as Fastlandet", siger I. F. Schouw, „ere nu optraadtc som Mcd-
cvnenrrenter, der rimeligviis i Fremtiden ville faae Overvægten over Oerne, da Jordbun-
den e> mindre medtaget: Dagløn og Brændsel lettere Kjøb, Befolkning større og Capital
i storre Piængdc tilstede; saaledes vil Sukkeravlcn vandre endnu nicer mod Vesten. Det,
der endnu holder denne Concurrence tilbage, er Mangel paa gode Beie og Canaler, Noget
som -riden kan afhjælpe, -vvad der meget befordrer Tilværk i Sukkeravlen, er, at den for
lamme Areal giver større Udbytte end andre Dyrkningsgjenstande. Forholdet imellem det
og Hveden er i om 8:1; dog maa det ikke oversees, at Omkostningerne ved indretningen
og Vedligeholdelsen af en Sukkerplantage og Sukkerets Tilvirkning ere ulig?større. Alt
det Sukker, Frankrig forbrugte i 1804, kunde avles paa et Areal af 7 Qvadratmile.
Og,aa i Louisiana og Florida har Sukkeravlen tiltaget betydelig, hvorved Negerhandelen
der er blevet meget levende og har soraarsaget, at man i Virginien og Carolina lægger
Negerne til, ligesom andre Kreaturer, for at forsende dem til hine sydlige Provindser,
hvor imidlertid mange blive Offere for det usunde Klima. I Ostindien, hvor Sukkcravlen
er gammel, er det dog først i den nyere Tid, at den betydeligen har tiltaget; men ogsaa
hrl vil den maafkee stige, da Arbejdslønnen er saa ringe i Forhold til, hvad Ncgerncs
øndkjob og Underhold kræve. Paa Sydhavsoerne, navnlig Otahciti. udvides Tukkcr-
avlcn. Det paa Otahciti vildtvoxende Sukkerrør er noget forfkjclligt fra det almindelige;
tet blev af Bougainville og Bligh bragt fra Otahciti til Antillerne, hvor dec nu er al-
""ndelig dyrket. Det europæiske Land, som forbruger nicest Sutter, er Storbritannien.
Der fortæres nu aarlig 360 Millioner danske Pd., hvilket bliver over tyve Pd. Sukker
'or hvert Jndivid af Storbritanniens Indbyggere. Denne store Forbrug hidrører sra den
almindeligere Velstand, den bedre Forfatning, hvori de lavere Folkeklasser besinde sig I
det sidste Aarhundrede er Forbrugen meget tiltaget, fljondt ikke i samme Forbold som
(> affenS.
For 1700 brugtes kun lidet Sukker, det var en Artikel, som blot kom paa de
Stores Borde. Betydeligen forogedes dcts Brug derved, at Theen estcrhaandcn blev en
almindelig Drik i England. Hvis der ikke i England var saa hoi Told paa Sukkeret
<70 —100°/« af Værdien), saa vilde Forbrugen sikkert være meget storre. Huskisson
vttrede i en af sine Parlamentstaler, at ten hoic Told var Aarsag i, at % af de
simplere Familier maatte nyde deres Caffc uden Sukker.
Langt mindre er Forbrugen i Frankrig, hvor der omtrent kun kommer fem Pd.
Sukker vaa Jndividct; iblandt de europæiske Stater er Rusland den, som forbruger mindst."
Navnet Kandis kjendte man allerede før 1595.