Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

104 2. Frugtsukker (t.Obstzuckcr) erholdes as Mosten (Cideren) af Pærer og Æbler. Tilvirkning af Sukker heraf har ofte været forsøgt, men uden Fordeel, saaledes af Seisfert og Venice i Ostcrrig 1811. B l o m mesukker tilberedtes af Apotheker Heyduck i Brunsvig. Ka sta ni esuk ker har iblandt andet vr. Guerrazzi i Livorno leveret. (100 S Kastanier give 64 ü Meel, 44 Sirup 14 ti lyst Sukker. Man har ogsaa fundet Sukker i sorskjellige Cactus-Artcr. 3. Stivelsesukker etc. Af Straaet af Hvede og flere Kornarter kan frembringes Sukker (see Blumenbach). Af Malt kan tilvejebringes Maltsukker (fee Ure). Kartoffel- og Hvedestivelse indeholder Sukker, som bemærkedes af Kirchhoff;i St. Petersborg 1811. Fremgangsmaadcn sindes i Korthed bestreven hos Blumenbach. Ogsaa as Honning kan Sukker tilvirkes. C1. Sliimsukkcr eller ikke crystalliserende Sukker. Alt Sutter indeholder endeel ucrystalliseerligt Sukker, og ved for stærk Hede bliver del crystalliserende Sukker til Sliimsukkcr og udgjør en lysebruun, sød, tvk Saft, der lettere end alle Sukkerarter opløses i Alkohol. Dette Sukker udgjor Hov.dbestand^lene af Sirupen og Melassen. Da.dette Sukker paa ingen Maade kan bringes til Crystalli- sation, og man heller ikke kan betage det fine fremmede Dele, saa er det deller ikke bc- kjendt i isoleret Tilstand, og det lader sig ikke med Vished sige, om den brune Farve og den noget svedne Smag, man altid iagttager ved Melassen, hidrører fra Sliimsukkcrct eller et. Almindelig Sirup indeholder endnu en stor Deel crystalliseerligt Sukker, men som det vilde koste formeget at bringe til Crystallisation. Sliimsukkerets Smag er mindre reelt, men sødere end Rørsukkerets. Det er heller ikke afgjort, om det ikte crystalliseerliae Sukker, som vi finde i mange Planter, er en egen Art Sukker, eller om det kun med de fremmede Bestanddele, hvormed det sindes forenet, bliver forhindret sra at crystallisere. SS. Manuasukker (Mannit). Mannasukker forekommer i sorfljellige Planter og navnligcn i Saften as Manna- asken (Eraxinus o mus), fremdeles i Saften af Spergel, Selleri, Zwiebler, Runkelroer Lærkctræet etc. Saften flyder enten frivillig eller efter Jndsnit ud as Mannaaffen om Sommeren i guulagtigc Draaber, som samles og bringes i Handelen. Denne Manna opløses først i Alkohol, og Opløsningen filtreres, imedens den er varm, og askjølcs lidt efter lidt, hvorved Mannasukkerct crystalliserer sig. (krystallerne, som saaledes erholdes renses ved Omcrystallisation. Skal Mannasukkeret fremstilles af de andre nævnte Planter' maa Saften først underkastes en Viingjaring forat forstyrre det forhaandenværende Ror- sukker. Crystallerne, som Mannasukkerct viser, cre smaae, stærkt Blade, naar Afdamp- ningcn skeer pludselig, og sinaae, silkeagtige, glindscnde Raale, hvis Askjølingcn er fore-- gaact langsomt. Crystallerne have en hvid Farve, cre uden Lugt og have en reen, sod ^mag. Lægger man dem paa Tungen, smelte de snart. Bed Varme af 100° smelte de, men tabe Jntct af deres Vægt. Forat opløses i koldt Band udkræver Mannasukkerct laameget Land, fom er fem Gange saa svært. Salpetersyre forvandler det til Sukkersyre og Oralsyre (s. Manna siden). Efterretninger, som cre komne til os sra Oldtiden om Sukker, ere meget usuld- X kun ^aameget er bekjendt, at de gamle Grækere og Romere ikke kjendte tit, hvad vi i vore Dage kalde Sukker. Theophrastus omtaler 320 s. C hr. et Slags Honning eller mukker, som kom af Nør. Dioskoridcs, et Aarhundrede ester Ehr., omtaler bestemt et