Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

103 Sukker af Ahorn (engl. Maplcsugar, lat. Saccharu m acernum). En stor Mængde Ahorn (Acer) indeholder Sukkerdele i deres Saft, saaledes s. Er. Sukkerlonnen i Nordamerika. Qvækerne fandt det stridende mod deres Samvittighed at spi,e Sukker as Sukkerrøret, fem lilvirkedes ved Slaver, og lagde sig derfor ester at til- virke Sukker af Sukkerlsnncns East; men Udbyttet er tun 2'/r %, imedens Sukkenoret giver 12 a 1l> %, linder Eontinentalsystcmet produceredes delte Sutker især i Europa. Lasten giver dog kun 'Ao Lukker, og et Træ 5 a 6 u. Palmesukker erholdes as adskillige Palmetræer, saaledes paa Koromandelkysten og andre Steder i Ost- indien as Viinpalmen (Borassus flabellifer). Saften indkoges til en tyk Sirup og kom- mes derpaa i Kurve og tørres i Nøg. Af denne Saft beredes ogsaa Palmeviin, der i frisk Tilstand ligner Balle og stummer som Champagner. Ved at koges med Kalk be- redes Lontarsukker af Saften. Ogsaa Brændcviin, Arak og Eddike kan tilberedes as Tasten af Palme-, Kokos- og Sagotræerne. Bambussukker var heist sandsynligt det Sutter, som man kjendte i Oldtiden under Navn af Ta bar eller Tabaschir, og som sindes beskrevet hos Plinius. For Nutiden er dette Sukker uden Betydning. Foruden de navnte Planter gives der endnu en stor Mængde baade inden- landske og fremmede Planter, som indeholde Sukker, saaledes Stænglen af Mais, Guut-Nodder, Græskar, Meloner o. s. v. 5$. Krummesukker eller Frugtsukker. Dette Lukker er lvidi, uigjenncmsigtigt, kornet og neppe halv saa sodi som Ror- sukker, smager melet, og opløses in indre let i Vand. Henil henseres: 1. Druc sukk e r (Saccha rum u v æ vi ti s viiiif«. æ), ter tilberedes as den søde Druemost paa samme Maate som Rorsuk er af Lutkerrerets Taft. De første Forsøg herpaa soretogcs af Proust i Madlid i sruigc Aarhundred^. rg fra ! S<)7 til 1811 steetc Tilberedningen heraf i Frankrig i i?et 2tore. Man sore- trækker te hvide Druer, fordi de crc billigere og have færrest farvende Dele. Druerne i de varme Lande, naar de crc inebnc, give mcest Sukker. Saften sies igjennenl en Kurv med Lærred for at renses for Bælge, Stilke og Kjærner, derpaa svovles den sor lettere at holde sig. Den koges ved bel orig Skumning i flade K sedler, og ler tilsættes stødt ,ürirt ved behørig Omrøren. Siden sattes den hen i 24 2 nu er, sorat den svovlsure Kalk kan synke tilbunds, hvorpaa Mosten forsigtigt kan heldes fra. Denne koges atter ind til Sirupsconsistents ved en Varmegrad af 33° Beaunu', rg der tilsættes Æggehvide (3 Wg lit 25 il Most) eller Oreblod (2 ä 3 il til loo ü Most). Herefter sætter man den rolig hen paa et koldt Eted, sorat de fremmede Dele kunne saldo tilbunds. Massen kaldes da Druesirup. Den har en recn Sukkersmag og kan bruges til Spiser og Con- sumer. Vil man have Raa-Sukker, saa lader man Sirupen henstaae i store Kar i 20 >il 30 Dage; der danner sig ta et kornet Bundfald, og dette desto snarere, jo koldere det er. Den Sirup, som bliver tilovers, kan man koge ind og bruge som saadan. Naa- Sukkeret presser man i Pressepvscr, knuser det derpaa og gj en ta ger disse Operationer faalænge, indtil man crholder guult Puddersukker. I Frankrig erholter man af 500 il Druer 400 il Most, deraf 100 il Sirup, deraf 70 ft Raa-Sukkcr og deraf 35 ft smukt Puddersukker. Det forekommer ogsaa i mange andre Frugter og Bær.