Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

102 vaskes og. renses for Jord og Smuds. Bastningen steer i en Vaffetroinmel. De vaskede Roer rives Paa en (Thierry's) glivemaskine (der ligner et stort Rivejern omkring en Valse). • Siden presses Massen ved Hjælp af en hydraulisk Presse. Det Tilbageblevne behandles med Vanddamp og presses igjen for siden at tjene til Qvægfoder. Zstedetsor Rivning og Udpresning bar man anbefalet M a coring, hvorved Roerne skjæres i tynde Skiver og blødes ud i Fade med Vand, som ved Banddamp opvarmes til 100 °. De qveelsiof- holdige Substantser bor nu fjernes ved Hjælp af Blysukker, Garvesyre, Phosphorsyre eller Svovlsyre, som ere isrand ti! at fælde, udstille eller coagulere disse Substantser. Isar gjør Phosphorsyre Virkning, men denne er for dyr. Saadan Luttring foretages ved, at Saften efter Presningen kommes i Kobbcrkjcdler ined dobbelte Bunde og forsynede med de fornødne Haner. Heri ophedes Saften til 75 °, og der tilsættes Kalkoand, inden ben bringes i Kog. Naar Skumsnokkerne flyde skarpt afsondrede omkring i Saften, og en af samme optagen Prøve viser sig viinguul, kan Kalken fjernes ved at tilsætte 'Ammo- niakalun, eller Pektinsyre, som det steer i Belgien. De farvende Substantser og Salte, som Saften endnu indeholder, betages famine ved Filtrering igjennem Bcenkul i et Tay- lor'sk Filter eller efter Dumonts Fremgangsmaade. Sirupen filtreres gjerne varm. Efter Filtreringen maa Saften asdampes i en Bacuumpandc, hvor Afdampningen skeer i et luftfortyndet Rum. Man har saadannc Afdampningspander as Howard, Derosne og Flere. Er Sirupen tilstrækkelig indlogt, kommes den i Kjoler c n, d. e. en Kobberpande, hvori Sirupen enten kjoles eller varmes og begynder at krystalliseres. Her omrores Massen, indtil den er behørig askjølct og kan kommes i Former (Baster-Former), hvor Crystalliseringen egentlig foregaacr. Formerne ere gjorte af uglasseret Pottcmagcrlecr eller Jernblik og have en konisk Form, i hvis Spids er en Aabning, der er lukket med en Locrredsprep. Fornrerne stilles saalcdes paa et Sted, at Sirupen kan løbe af. Forat Sukkeret kan blive kornet og ikke sætte sig fast paa Siderne, omrores deri med en Træ- spade. Ester 14 — 20 Dage er Crystallisationen tilendebragt, og nu kan Dækningen begynde. Dette steer, idet man tager Proppen i Spidsen bort, og der anbringes paa Top- pens Overflade en Skive blodt Leer, omtrent en Tomme tykt. Bandet heraf siver igjennem Sukkertoppen og tager Sirupen med. Dækningen gjentagcs, saa ofte det behøves. Top- pene bringes dcrpaa i Tsrrcstuen, hvor man har 25 og senere 50° Varme. Jo omhyg- geligere disse Operationer foretages, desto finere og fuidkomnere bliver Sukkeret. Run- Slag?. kclrosukkcr lader sig forarbeide til samme Slags Sukker som Rorsukker, og man har saalcdes Raffinade, Melis, Lumpen, Puddersukker og Kandis. Melassen an- vcndes i Kukkenbagerierne og til ølbrygning, fremdeles til Destillation af Rum og Spi- rituosa. Affaldet ved Destillationen kan hensigtsmæssig anvendes til Potaffesalnitationen. Runkelrosukkeret har i de senere Aaringer i Frankrig og især i Tydsiland tiltaget overor- dentligt; alligevel har det en svær Kamp at bestaae imod Rorsukkeret, fordi 1) Jorden er dyrere i Europa end i de andre Verdensdele, 2) Arbejdslønnen er dyrere, 3) Udbyttet er af Runkelroe« neppe meget over det Halve af Udbyttet af Sukkerroret, og 4) en Arbeiter i Europa leverer mindre cnd i Vestindien. Alle disse Hindringer skulle hæves ved Trans- Gxbr- portvmkostningernc o: Fragt og Spe ser. Det toere Sukker, altsaa Topsukker og Kandis^ anting, maa opbevares paa et tørt Sted; det fugtigere Puddersukker bør ikke stilles paa et ser tørt -sted eller i Larmen, før at det ikke skal tabe formeget as sin Vægt. Di aat Nunkei- Äj.'nLrm.rosukker har en noget skarp og syrlig Estersmag, som man ikke bemærker ved Sukker as Sukkerroret, der viser en Gjcrringslugt.