Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

101 '.Wan har si in si in Raffinade i 5 a 6 tl Toppe, füll Raffinade i Toppe af 6 k iff, fijii middel, middel, si in ordinair og ord inair Raffinade i Toppe as 11 til 13 ifA Melio „in groß og klein" (den bedre Sort) og „groß og mittel" (den liiujeit' „Damps-Raffin" Nr. 3—1. Melis fiin og fiin middel Nr. 5—4; middel Nr. (>, ord. Nr, 9—8. Luinpcn, Bastardsukker eller Cassonade og endelig Kandis og „Farin" af hvid, guul og bruun Farve. lt-ngelsk Raffinade sorteres i fiin, middel og ordinair. Melis, i smaae ''—V tf, middel 10—12 tt og støre Toppe 14—18 tf, er as siin, middel, god middel -'g ord in air Oval itet. Fremdeles haves engelsk Lumpen (Refined eder Lump), Cru- j'hed sugar er stødt raffineret Sukker. Bastards er et grovt Slags af stødt Topsukkcr. (loaf sugar). 3) Hollandsk Raffinade er fastere og haardcre, men mørkere end engelsk. Paa en Priiscourant fra Amsterdam forekommer: Melis prima, fiin secunda, smuk see., ' orä. see., Patent R. d. B. Z., do. secunda, do. B. & IL, do. B. Kooy, 0., Lumpen Patent, almindelig. Kandis: lyseguul, guul og bruun. I eil Priiscourant fra Rotterdam forekommer raffineret Sukker. Crushed HvO — su]>er fiin — Nr. 2 — Nr. 3 — BK Nr. 1 — Nr. 2 — S & T vg B & II — Ju. 2 Nr. ,, AV. & Z. — T. & Co. — Kandis: hvid, lysebruun til middelbruun, bruun. god see., E. & anden NSK, Oir. 1 guul. 4) As belgisk Raffinade vndcs især den fra Antwerpen. Raffinering steer ftein- deles i de fleste Lande, ogsaa i Danmark, især i Kjobenhavn, har man betydelige Rassi- naderier. Her har man ogsaa begyndt at save Topsukkcr i smaae siirkantede Tætninger afftnadeurerne erholde ved Udførsel as Kandis og Topsukker en Godtgjørelse i Tolden il- Toldtariffen). 3ø hvidere og klarere raffineret Sukker tv, desto bedre er det, tillige bør det være Mibt °8 saft og have Klang. Naar raffineret Sukker opløses i Vand, saa maa Suk- elvandet være klart og recnt. Bed rafnncrede Sukkere tre de oprindelige Kjendemærker. >aa,oin Lugt, Smag, Farve, Storkornethed, Tørhed, Reenhed etc., hvorved Raa-Sukkcrc saa mærkelig adskille sig fra hinanden, kun i ringe Grad tilstade. Sukker of Runkelroer (Saccharum B etae eye (ae). Ehemikeren Marggraf var den Første, som 1747 paaviiste crystalliseerligt Sukker t . luiifclrocr, og denne Opdagelse blev 1786 udført as A chard i det Større. Det er Aunkelrøcn Beta Cycla og B. vulgaris, som især anvendes til Sukkcrfabrikativn. Efter assnr-r haves heraf sire Varieteter. 1) Den store Markro (Disette), som bliver nugd fiol, Ilundom indlil 30Sti og derover. Den er hvid baade udvendig og indvendig og undertiden ogsaa rosenrød. 2) Den schlesiske Markro, hvid, undertiden har den rosenrøde Ringe, og denne er den sukkerrigestc. 3) Den gule Runkelro er guul ind- vendig og af middel Størrelse. 4) Den sideriske Ro stammer fra Stor-RuSland og blev forst indført af Reichenbach. Den er næsten overjordisk, i Skikkelse som en Tallerken. Runkelroe« har ca. 10o/o Sukkergehalt, men heraf kan Sukkerfabrikanten kun levere 6% > Handelen, da 1 °/0 bliver tilbage i den udpressede Ro, 2% blive til Sirup (Mallas, Melasse), og 1 % gaaer tabt ved Tilvirkningen. Payen sandt Runkelroen sammensat af dl(5 Vand, 10,5 Sukker, 0,8 Trætrevler, 1,5 qvælstofholdige, æggehvideagtige Substantser, 3,7 Gummi, Fedt, Mblcsyre etc. Roden opgraves i Sept.-Octbr., naar Bladene begynde at blive gule, og man opbevarer den i Gruber til Februar. Jnden den anvendes, bør den