Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

100 e) Mexicansk Suffer kommer over Verakruz, indkogt og formet i Træsormer. Det kaldes Panela. To saadannc Stykker, lagt sammen paa Fladen, udgjore en Cabéza de panéla, og otte deraf igjen et Bundt, Manojo. f) Nordamerikansk Sukker produceres i Georgien, Florida, Louisiana o. f. to.; men kommer ikke i det Større i den udenlandske Handel, (s. Nopitsch). Raa- Sukkeret indeholder i den Tilstand, hvori det befinder sig, naar det tilføres KM- os sra Colonierne, foruden Jord- og Saltdele ogsaa Melasse, farvende Substantser, frie nnfiett; Syrer etc. og maa derfor underkastes en særegen Rasfination. Det opløses til den Ende i en halv Deel Band, og der tilsættes Opløsningen noget Beenkul og omtrent 1 % Wg> gchvide af Blod. Er Sukkeret meget ureent eller noget bedærvet, saa bruger man Kalk- vand istedetsor rcent Vand til Opløsningen. Man tilvcicbringcr Æggehviden as Oxeblod eller Bedeblod, idet man pidsker det frifft, som det kommer af Dyret, hvorved Trævlerne udstille sig, og det pidskede Blod, som bliver tilbage, bestaacnde tildeels as LEggchvide, bliver da gjemt i svovlede Fade. At bruge Mg, vilde være for dyrt. Sex Stykker (Æggehvide, Blomme og Tka!) gjore omtrent samme Virkning som en slagen Pot Blod. Naar Sukkeropløsningen saaledes er tilsat med Æggehvide og Kul, ophedes den i en Pande over en fri Jld eller bedre ved Damp, til Æggehvidens Coagulation indtræder. Det filtreres dernæst paa et Taylor'sk Filtruin, der bestaaer i en Kasse, som ved en Tværbund er declt i to Num, og hvortil horer endeel (40 — 50) lange Bomuldsposer. Den gjcnnemsivende Deel er temmelig klar og reen. Rensningen fleer deels ved Been- fudene, der i sine Porer optage Sukkerets Farvestoffer og Salte, deels ved Æggehviden paa mechanist Viis. Naar man omrører Æggehvide eller Blod i et sukkerholdigt Flui- dum, saa forener det sig dermed; men naar da den flydende Masse ophedes til Kogc- punctet, coagulerer Æggehviden lidt ester lidt, kommer frem paa Overfladen og tager de fremmedartige Stoffer med sig, som da kunne stummes af. Er Kogningen, Klaringen, For- mingen og Dækningen tilendebragt, saa bringes Sukkertoppene til Tørrestuen, hvor de tørres i Løbet af otte Dage ved en Varme as indtil 50°, sorteres, glattes og børstes, inden de indviklcs i (blaat) Papiir og bringes i Handelen som Raffinade, hvoraf haves fiin, si in middel, si in ordinair og ordinair. Sirupen, som bliver tilbage sra Rassmaden, tilsættes atter ved Opløsningen as Raa-Sukker, eller den indkoges og renses, og giver Melis, Lumpen og Puddersukker. Melis har et grovere Korn end or- dinair Rassinadc og frembringes ogsaa stundom firår af Moscovade eller Raa-Sukker. Af Sirupen herfra frembringes Lumpen, der kommer i Toppe paa ca. 25Ä i Han- delen, og atter asSirupen herfra bliver Puddersukker, der kun i Handelen forekommer i pulveriseret Tilstand og sorteres i hvidt, middel (guult) og bruunt. Kandis- sukker fabrikeres enten af rafsmeret Topsukker, eller af siint Raa-Sukker, eller af fiin Sirup, som til den Ende opløses, koges, skummes og sies igjenncm Flanel i Kandispottcrnc, der ere gjorte af Kobber og fortinnede. Jgjenncm Huller i Potterne crc hvide Traadc trukne, hvorpaa Sukkeret sætter sig i store krystaller, naar man holder det i Potterne og bringer dem i Tørrestucn. Om 6 a 8 Dage er Kandisen særdig og kan nu bringes i Handelen, enten i hele Potter paa 24 ä 30 u, eller sorteret ester Krystallernes Hvidhed, Haard- hed og Gjcnnemsigtighed. (Fuldstændigere Deflrivclser as Sukkerrafsinationcn sindes i enhver nyere chemist Technologie). Tct raffinerede Sukker, som sorekommer i Handelen, benævnes ester Rasfinationspladserne. Man har saaledes: §>"8^ 1) Hamburger. Sukkerraffinaderierne vare i Hamburg i forrigeAarhundrede og i Begyndelse as dette af allerstørste Betydning (v. L. Schleier. Om Hamburgs Handel).