Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

107 de det andet Aar, naar Bladene falde af, ogsåa enten ere uddøde eller træede. Rødder, som ere bestemte til Opbevaring, bor strar torrco; (større Trarødder, som ere" meget saft- rige, tones bedre bele end i Stykker). Ester Reichenbach kan ved Foraars- og perenne- rende Rødder ogsaa det andet Foraar vælges (s. Er. ved Angelikrodcn). I 'Almin- delighed vælger man saadanne Rødder til Opgravning, som staae paa et tørt selbcstinnet Sted, især er delte at anbefale ved de kryedrcde og medicinfle Rødder. De opgravede Nødder bør omhyggelig sorteres, de beskadigede, ormstukne og plettede tages bcrt, de gode renses for-Jord, Snavs og fremmede Dele inden Tørringen. Ved mange Redder, s.Er. Kalmus og Althea, asflrcrlies Epidermis (den ydcrstc Hud), de lmuze og store Nødder flækkes paalangs, eller de sijcrres i Skiver, s. Ex. Galdebcrrrvden, og tørrev udbredte i -Solen, eller trukne paa Traade og udhængte i Lusten. Ved meget saftrigc Nødder og i ustadigt Veir er det nødvendigt at bruge kunstig Varme af en passende Grad, at ikke ved sor sagte Barme Tørringen forsinkes, og Nødderne tage Skade, eller ved sor stære Barme den æthcrifke Olie, der ofte er den virksomste Deel i Roden, gaacr tabt, og Roten bliver stjør. De tørrede Rødder ker opbevares paa et tørt Sted. (Der gives dog enkelte Nødder, som opbevares friske, forbi deres Virkning er betinget af deres Friskhed; disse gjemmes da i Sand i Kjeidcre). De Rødder, som have en stærk Lugt, og fem ikke maac tabe denne, gjenimcS i tætte, mindre Gjemmer, Kister, Glas etc., vc! tillukkede, saa- ledes Baldrianroden, Sumbulroden o. s. v. De stimede, meelrige og stærktlugtende Nødder bør aarligen fornyes. Under Opbevaringen bor Redderne vogtes for Mol, Crmc eg Insecter. 1) * IiBgefer (t. Jngber, Jngwer, engs Ginger, fr. Gingcmbre, kit. Radix Zin- giberis) er Noden af Jngeferplanten (Amomum Zingiber S,), som svretommer i Vestin- dien, Ostindien og Afrika. Planten dyrkes decls ved Fro, deels ved Rødder, som ned- lægges i April-Mai I September er Roden udvoxen, og den kan opgraves i Januar. Planten forlanger E tygge og anbringes derfor under Caffe- og Cacaotræet. Roden bliver saa tyk som en Finger og derover, den er meer eller mindre grenet, fjelten roer 4 Tom. lang. Naar Noden er gravet , renses den sor Jord ved at vaskes og skylles, dcrpaa tørres, sorteres og bindes den i Änipper. IHandelen delesIngeser tut i bruun og hvid; men Pereira (Fharm. Journ. and Transact. IX., 212) har underkastet denne Nod en nøierc Undersøgelse og derved tilvejebragt en correctere, inerkantilsk Over- sigt. I Handelen deles den i tie Afdelinger: i utorrct, syltet og torret. a) Den utorredc grønne (Green Ginger) er stundom kommen i smaae Partier fra Jamaica i det engelske Marked, men synes ikke at have gjort Lvkke. b) Den syltede, kandcrede (tydft eingemachte, cngl. preserved) Ingcser fore- kommer i 4 Sorter. 1) Den fra Jamaica er den fineste og forekommer i Knitter, sjelden i Fade. (1 ft koster 3 s. Cterl.) 2) Barbad os-Jngcfer er noget ringere af Qvalitet og kommer ligeledes i Krukker. Den er iøvrigt sjelden i engrlst Marked (1 n. koster 2 s 3 d). 3) Den chine si ske kommer i Krukker (Bojaner) paa fi h (G Bojaner i Kassen), sjelden i Fade. 4) Den tørrede og syltede chinesiske er siaaren, føren- den blev syltet, oz kommer ligeledes i Krukker, men ille (yppigt i cikj.lfi Marked. c) Ten tørrede Jngefcr er hyppigst i Handelen. Jo større og tv!ierc Stykkerne m, desto bedre ere h. Er Roden (Rhrz.on:) fer Toningen leftiet ser .sutten (Barken, Epidermis), kaldes den skrællet, er dette i'ilc si.et, er ren ustreellet. As begge Sorter bar man flere Slags, fem ester Farven kunne inddeles i morke, middel rg bleggule, eller i brune eg hvide; men Pereira inddeler dem ester Landene i ae Elasser: