Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

108 1) Vestindisk ^ngeser, Iama i c a - Ing c ser (Radix Zingiberis jamaicensis) blev for kaldet hvid Jngescr til Forstjel fra en »skrællet, brunn Sort, som nu ikke nicer forekommer. a) Jamaica-Ingefer kommer skrællet fra Jamaica i Fade Paa ea. 100>7. Rhizomet synes især at have Udvæxter til den ene Side. Denne Jngescr er stor, ind- vendig trævlet, melet, as guulhvid eller blegrød Farve. Pulveret heraf falder lidt i det Røde. Flags. b) Barbados-Jngefcr (R. Z. barbadcnsis) kommer fra Barbados i Sække paa 55 til 65 ff og er »skrællet. Stykkerne ere kun lidet grenede, korte, morkerc end den Forrige og have en rynket Hud. 2) Ostindisk Jngcfer kommer fra Malabar og Bengalen; begge skrællede eller «skrællede. Ostindisk Jngcfer bliver lettere ormstukken end vestindisk eller afrikanff. a) Malabar-Jngefer (Radix Zingiberis malabarici). Den kommer uskræl- let i Punae eller Poser sra Bombai, lun lidt grenet, paa visse Steder er Huden borte, hvor ten ea er mørkere. Den er mørkere end de vestindiffe Sorter, men lysere end den uskrællede bengalske. I Snittet er den lidt mørkere end Jamaica-Jngcfer. Den skræl- lede Jngefer, svin ogsaa kaldes ny Malabar-Jngefer, kom først 1841 i engelsk Marked. Den kommer fra flere Pladser paa Malabarkyflen, f. Ex. Calcutta, Baypore, Cochin etc. Den er i tynde, stærkt forgrenede Stykker; Lugten er meget aromatisk, Snittet zart og i Midten bleg limonfarvet. Paa Reisen bliver den undertiden saa ormstukken, at den ankommer som Pulver. b) Bengalsk Jngcfer (R. /. bengalensis) kommer sra Bengalen skrællet og uskrællet. Den ui trællede er større og fyldigere og mindre modtagelig forOrmstik end Malabar-Jngefer. Huden er grønlig guul, rynket, og paa de Steder, hvor den mangler, er Farven næsten graasort. I Snittet er den mørkere end anden Jngefer. (Derfor kaldes den sort Jngefer). Den skrællede er først forekommen i den nyere Tid, især sra Cal- cutta i Kister paa 150 ff. Den er temmelig forgrenet, men mindre end Malabar-Jngefer. I Snittet er den haardere og mørkere end denne. I Haardbed og Farve ligner den uskrcellet bengalsk Jngefer. w 3) Afrikansk Jngefer (R. Z. afiicani) kommer i Kister fra Sierra Levne og ligner i Udseende og Godhed Barbados, undtagen at Stykkerne ere større og fyldigere. Engros-£anMcrnc lade undertiden Jngescren vastc og rense, den kaldes da vasket Jngefer. De underkaste den ogsaa en Behandling med Chlorkalk og Svovlsyre va kalde den bleget Jngefer. Den bliver da hvid og lugter i Begyndelse af Chlor. De skrællede Sorter af Jngefer sorteres i fire biasser. Ima Qvalitet er stærk, 5art (,f Farve. 2da er mindre, zartere og lysere. 3tia er stenet og mørkere, ita er rynket og kun brugelig ti! Formaling. De uskrællede Sorter blive ikke sorterede, men alli- S-rtrr. gcvel solgte i fire Qvaliteter. Ima Qvalitet udgjor den Afrikanske, 2da Barbados, 3tia ^en8aIff 1'9 4ta Malabar-Jngefer. Jamaica- og strællet Malabar-Jngefer blive altid betalt højst og dernæst strællet bengalsk. Disse Sorter bruges fornemmeligen i England. Barbados- og afrikansk Jngefer bruges baadc i England og paa Contincntet; ufkrællet malabarsk og bengalsk Jngescr bruges blot paa Continents. Godheden bestemmer Pereira ester følgende Kjendemærker, som have Hensyn til Snittet; „jo zairere dens indre Sub- stants er og jo lysere dens Farve, desto bedre er Jngeserett. Større Stykker vise i Sod!n!i Anm. ^ De nied Stjerne betegnede ere anførte i Hamburgs Priiscourant sra Commerce-