Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon
Forfatter: Svenné Lankjer
År: 1856
Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 608
UDK: 620.1 (02) gl
1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
109
Tværsnittet en hornagtig og harpixagtig Peripherie, som omgiver et meer melet Centrum."
God Jngeser bør være sti for Ormstik, men tør og fast, have en reen og kryddret Smag.
Malet Jngescr, som den forekommer i Handelen, er undertiden blandet med malet Sen-
nep. Jngeser anvendes i Medicinen som mavcstyrkende Middel, fremdeles til Huushold- Stun,
ningen og til Jngefcr-Olie.
^ Hamburg noteres pr. xl i Banco. Hvid Jamaica i Sække paa 100 — 120 5H Handrl.
flivci 2 u ah ara pr. eæf. Syltet sælges med )kctto-Thara. London noterer pr. Centner
(l12M- 2 Holland noteres pr. 50 Klo., men syltet (kanderet) pr. Vs filo.
2) € icliorie (t. C ich o ri c, Wegwarte, engl. Succory, sr. Chicoree, lat. Radix
Cichorii) er Roden af Eichorieplanten (Cichorium Intybus), som voxel vild ved Veiene
næsten overalt i Europa, og som dyrkes paa flere Steder i Belgien, Holland, Tydskland,
Danmark etc.; men navnligen fra Begyndelsen af dette Aarhundrede ved Brunsvig og
Magdeburg. I vild Tilstand bliver Planten indtil 3 Fod hoi; men naar den dyrkes,
kan den blive 5 - 6 Fod hoi. Roden gaaer 1 ä 2 Fod dybt ned i Jorden og har
mange Trævler. Planten er derfor ikke let at rykke op; den er udvendig bruunguul,
indvendig hvid og indeholder en Mælkesaft. Planten er temmelig forgrenet og bærer
blaa-violette Blomster. Det er Roden, som bruges til Caffc-Surrogat, og den tilberedes
dutil paa folgende Maade: Roden tages op af Jorden, vaskes ag tørres; derpaa stjærts
den itu, tørres atter ved behørig Omrøren, brændes og males paa lignende Maade som
Caffe. Det siint malede Pulver pakkes nu i Papiirsposer (Karduser), sædvanligst i Cylinder-
sorm ('s, 74, 7», men ostest tunge, og sælges under Navn af C i ch o ri e eller C i ch o r i e-
Eaffe. Da bichorien er billigere end Caffe, benyttes den i større Masse af mindre For-
muende end af rige Folk. Af Cichoric har man ogsaa forsøgt at eftergjøre Caffebønnrr,
llgesom man undertiden finder Cichorien erstattet ved at behandle Runkelroen eller Guul-
roen paa lignende Maade og forhandle Productet som Caffc-Surrogat. Der sindes i de
sorskjellige Lande enkelte Fabriker, som have bragt Cichonefabrikationen til stor Anseelse,
ogsaa Danmark har saadanne at opvise. Brugen af Cichoric som Caffc-Surrogat blev
forsi bekjendt henimod Slutningen af forrige Aarhundrede, og 1800 anlagde man ben
farfie Cichoriefabrik ved Altona. I Frankrig dyrkes Cichoric som n Salat-Plante.
I Medicinen blev Cichorieroden allerede i lang Tid benyttet som et Middel til at
befordre Fordøjelsen, især ved Hypochondrie, Guulsot og andre Lidelser, som beroe paa yrtr,
Underlwsforstoppelscr. Men hertil bruges kun de vilde Planter, fom er, meget kraftigere
nid de kultiverede. - Christian Gottlieb Förster, Major v. Heine i Brunsvig og
.tiere blcve 1770, ifølge et Skrift af den Første, som udkom 1773, paa cii forunderlig
Maade de nærmeste Foranledninger til Jndforelsen af Cichoriecaffen. I SyvaarskrigemW^n,
fom endte M>3, blev en Dame, en sødt Rigsgrevinde von Rankow, Major v. Heine's
Gemalinde i Brunsvig, overfalden af en Trop franske Krigsfolk i Nærheden af Hameln;
man statog hende Heste og Vogn oz udplvndrede hende aldeles. Den verdensberømte
franske Hoflighed var den Dag blcven ved Bagagen. Grevinden sagde Anføreren for
Krigsstaren med modig. Fatning Alt, hvad en saadan Behandling fortjente. Denne
Mand gav derfor Alt tilbage paa de røvede Penge nær og sagde Grevinden alle en
Franskmands Artigheder og Complimcnter; og disse gjentog han, da han tre Dage senere
havde det Uheld at blive fangen af Major v. Heine, Grevindens Mand; men han kunde
derved ikke forebygge den Galdefeber, hvori Grevinden kort ester hiin Udplyndring faldt
Feberen blev dog stillet, men Appetit og Søvn var og blev den Syge aldeles berøvet og
mgcn Lægemidler vilde hjælpe. Jntet var vissere end den nære Død. I denne Nød