Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

110 -envendte hendes Mand sig ti! den hannovcranfle Mskuiap, Livmedicuö Werlhofs. Denne an- ordnede Havecichorie, og Patientinden maatte kun spise den askogte Rod og drikke det as Roden ved Kogningen udtrukne Nand. Den gode Virkning heraf viste sig om nogle Uger; men den Lidende havde samtidig saaet en stor Modbydelighed for Nydelsen af det Forordnede, især for at drikke Afkoget. Lægen vilde ikke tillade noget Ophor dermed. Da fif hun det Indfald at tilberede den tørrede Rod som <5asfe, som hun søgte paa sædvanlig Maade at gjøre drikkelig og behagelig. Damen kom sig og levede endnu i mange Aar. Major v. Heine anlagde i Forening med Forster en Cichoricsabrik i Brunsvig og fik tillige et Privilegium paa sex Aar af Kongen af Preussen. Som a!t "Nyt, havde ogsaa Cichoriedyrkning mange Vanskeligheder at bekjæmpe. At tilvejebringe Frøet til Udsæd var ikke gjørlizt, da Gartnere og Frøhandlere ikke havde tænkt herpaa. Dc søgte at opkjobc Froet ved Commissionairer i alle Lande, men bleve paa en stjændig Maade bedragne as Hollænderne, der istedctsor Cichoricfrø solgte dem Endiviefrø. Aldrig har man vel havt og nydt saa mange og gode Endivier i avdffi..,io som i dette Aar. Men Entreprencurernes stjonnc Forhaabninger vare tildeels tilintetgjorte, og de gyldiu Bjerge, som de saae i Nærheden, rokkede ved dette Bedrageri længere bort. Siden hæ- vedcs Kompagniet, Heine fortsatte Fabriken i Brunsvig, Forster søgte at bringe Entre- prisen frem i Berlin; men havde desværre at kjeempe med mange Hindringer og Penge- forlegenhed. Endelig mistede han al Credit, blev indstævnet for en Vexelgjæld paa ■ 350 Tbl. og flygtede til Bremen og Hamburg. Her traf han paa en Ben, drog ham ind i nu Interesse, og j Forening med ham anlagde han den sørge Cichvriesalrik i Wands beck. Det antages, at en stært Nydelse af Eichoric-Caffe soraavager, at Blodet stiger til Hovedet, medfører biensvaghed etc. At drikke ene bichorie-Caffe er hertillands neppe brugeligt; men hyppigst anvendes den i mindre Qvaliteter i virkelig Caffe forat gjort denne drotere og give den en bedre (?) Smag; dog bruger man den sor Tiden flere Steder i bedre Familier næsten ikte, s. Ex. i Kjobenhavn. <'obijtb. Man anseer det for en god Egenskab ved Cichorien, at den er frisk og ikke sor haard eller for tor. I den større Handel forsendes Cichorien i Foustager af sorstjellig Størrelse, indtil 800 ti, hvori Karduserne ere pakkede. 3) * Ijakritsr««! (t. Süßholz, en gi. Licorice, ft. Réglissc, lat. Radix Li- quiritiæ) hidrører fra den i Sydeuropa, saavel vildvoxente smn dyrkede Lakritoplante (Glycynhiza), hvoraf der gives flere Afarter, f. Er. den glatte (G. glabra) og den Piggede (G. cchinata). Rodderne ere lange, indtil 4 Fod, cylinderfvrmige, krybende glatte, na tn Penneposes til c ti Fingers Tykkelse, feige, træede, udvendig brune, indvendig gule, af behagelig Lugt og sod Smag. Naar de tørres, ere de rynkede. Noget grovere er ben Piggede Lakritsrod, som har hjemme ved Volga, i Ungarn etc. Man opgraver Treaarsroden om Eftcraarct, tørrer den og binder den i Knipper. I Handelen sore- k o mm er: 1) Den tyd st c Lakritsrod, srm kommer fornemmcligen fra Franken, Bamberg, Wurz- '^logr. bürg, Bøhmen og Mähren i Bundter fra 16 til 40 ti. Den er ikke saa |øb og god som den spanske, men har det Fortrin, at den snarere kan erholdes og derfor er fristere og sjcldncre muggen ved Ankomsten hertil, som det er Tilfældet med den spanske. 2) Den spanske Lakritsrod kommer navnligcn fra Ebros Bredder. Bayonne et Oplagsstedet. Den er noget oval as Form, grovere, sødere, mindre grenet og bedre end den Forrige. Kommer i Baller paa henimod 200 $1.