Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

Ill 3) Den italienske Lakritsrod kommer fra Messina eller Neapel (Calabrien), men heraf bruges en stor Mængde i Landet selv til Lakrits (Lakritssaft). 4) Den russiske Lakritsrod kommer i lange, singertykke og større Stykker, som ofte ere vriedc og skrællede. Den er meget løsere end de Forrige, sodere, men mindre behagelig. Man holder Noden af middel Størrelse for den bedste. Farven bor vært lvscguul AodhrK og ikke sortladen. Hovedbrugen er til Lakritssaft, men ogsaa til Porter anvendes en stor Deel. 5) CJaSiMws (t. (5 a linu s, Ackerwurz, deutscher Zittwer, cngl. Acorus or swæt flag, sr. Acore odorant, lat. Radix Calami aromatic!) er Roden as almindelig Calmus (Acorus calamus), hvis Fædreland er Europa og Asien, hvor den sorekominer i Sumpe, Damme og Grave. Roden er 1 å 2 Finger tyk og samles ind baadc For- og Eftcraar, hvorpaa den skrælles, jljæres i 1 a 2 Tommer lange Stykker, tørres og bringes i Han- delen. Foruden den danske (tydste) forekommer vel undertiden den asiatiske sra Ost- indien og andre Lande. Denne stammer sra den ægte Calamus (Calamus veins scu a ma ru s) og er bedre end den Forrige, da baadc dens Lugt og Smag ere behageligere. Den bruges i Medicinen, til Liqucurer, hos Conditorer, og tages i Munden som et be- skyttende Middel mod smitsom Sygdom. Man destillercr ogsaa Ealmusolie deraf. Han- delen hermed er ubetydelig. 6) Sassaparille, Sarsaparille, Sassayarillabark (t. Sassa- parillew urzcl, Cllßl. Sassaparilla, ft. Racine de Salseparcille, lat. Radix Sassaparillac) et Roden as flere Arter af Planten Smilax. som voxer i Amerika. Saaledes som den fore- kommer i Handelen, er den som oftest kun af en Penneposes Tykkelse, furet, rynket, ud- vendig bniun, indvendig hvid, melet, boielig, nogle Fod lang og sammenbunden i Knip- per. De forfljellige Forfattere ere slet ikke enige om denne Bares Arter og Classification. Schleid™ (Archiv de Ph arm. L. II. 25 — G4) har underkastet den i'ii nærmere Under- søgelse og leveret en Monographic over dens forstjellige Species, som findes omtalt i „Jahresbericht über die Fortschritte in der Pharmacie etc. 1846." Schleiden inddeler Sassaparilleartcrne efter deres Herkomst i tre Grupper, nemlig: 1) Sydamerikansk Sassaparille. Denne har en melet Bark og i Midten en stor hvid Kjerne. Man har heraf to Slags: a) Radix Sassaparillac lisbonensis s. (le Marannon s. de Para [Sassaparilla insipida], so NI i Reglen er fri sot Jord, sort- laden og farvet af Røg. Den samles inde i Brasiliens Urstove og opbevares oste lang Tid, inden den naacr Udskibningsstederne. Man hænger den imidlertid op under Taget, hvor den gjennemrøges, for derved at besluttes imod Ormstik, for hvilke dens Marv dog sjeldcn er fri. ^ed Amazonflodens Bred snøres Sassaparillen sammen i regelmæssige Nuller paa 7 30 n og omvindes med en Slyngplante. Disse !> uller udfyldes i Midten tidt med heeit ubrugbare Varer. Fem Species af Smilax betegnes som S tam- planter til denne Sassaparille. b) Radix Sassaparillac de Caracas ligner ganske den Forrige, men er uden Nogsarve, hvorimod den er ligesom bestrøet med Ctov, der giver den en guulgraa Askefarve. 2 ii 3 Planter ere frisk sammenbundne med en udsøgt Rod i Bundter, iVs å 2’/« Fod lange. Det er ikke usandsynligt, at den er ben samme som den Forrige. Den udfores over Laguayra. 2) Centralamerikansk Sassaparille. Hertil regnes c) RadixSassaparillac de Honduras s. neris s. gutturalis, der er større og tykkere end den Anførte, meget urecn formedelst vedhængende Jord og kommer i større eller mindre Knipper, hvori de enkelte Rodder ere omboiedc. Et Knippe freier 2 — 25 il. Flere Knipper tre ogsaa sammen-