Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon
Forfatter: Svenné Lankjer
År: 1856
Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 608
UDK: 620.1 (02) gl
1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
112
bundne i Scroner as to Huder, som ere omvundne med enkelte Rødder saaleded, at de
bedste Nødder stikke frem ved begge Ender as Servnen. En saadan Serone kan veic
50 — 300 ti.
3) Mexikansk Sassaparille stammer sandsynlig fra Smilax mcdica. Mar,
har folgende Slags: d) Radix Sassaparillae de Veracruz 8. de la Conta s. dcTuspan
-S. amaricantis, der er den smudsigste af alle og kjendelig derved, at den er bedækket med en
begsort, fed Jord. Den har flere ubrugbare Rødder end andre Sorter. Nødderne findes
hyppigt krængct tilbage over Rodstokken og sjeldcnt besatte med Trævler. Ballerne vcie
150—300 Ü. e) Radix Sassaparillae de Tampico 8. de la Playa er forsti elli g fra den
Forrige ved, at den er vaflet og har derfor en livlig bruunguul eller skarlagenrød Farve,
s) Radix Sassaparillae jamaicensis s. i-ubrae. Den ligner den Forrige.
Endnu ere anførte as Schleiden nogle usitkre Sorter, som komme fra Lima,
Costa rica etc. I Italien holdes de store, tykke og melede Sorter for de bedste. De
deles der i 11 Numre. Sassaparillens helbredende Krast har været kjcndt i nicer end
Arng. tre Hundrede Aar. Den anvendes som et blodrensende Middel, især ved Syphilis, sjeldncre
ved Gigt o. s. v. Hamburg og London maac ansccs som Ordinationssteder.
6) * Rhabarber (t. Rhabarber, engl. Rhubarb, ft. llhubarbe, lat. Radix
Rhci S. Rhabarban) stammer fra flere Arter af Slægten Rheum (IX JL), som voxe paa
Højsletterne og Bjergene i Mellemosten, China, Thibet, Persien, Buchariet etc., decls vilde,
deels cultiverede, isærdeleshcd as Rheum australe s. Emodi, undulatum, compactum og
palmatum. Disse levere den ægte eller asiatiske Rhabarber; den uægte kommer sra
de samme Planter, naar be dyrkes i Europa, hvad der skeer i England og Frankrig i
Let Store. De bedste Rødder tages af de scraarige Planter i April-Mai paa Asiens
Højsletter, og hidrøre fornemmeligcn sra de tvende sidstnævnte Arter, hvorimod R. australe
giver en meget ringere Bare. Roden skrælles sirar, ries paa Snore og bindes fast ved
Bukkenes Horn, for der at hænge og tørres. Før lod den russiske Regjering opkjøbe,
hvad der bragtes paa Markedet i Kiächta, og omhyggeligt sortere, hvilket gav Anledning
til den store Berømmelse, som russist eller moskowitist Rhabarber for havde. Man bar
følgende Arter:
1) Moskowitisk, russisk Rhabarber (Radix Hhci moscowitici s. russici
s. optimi) den bedste Sort, kommer bestandig skrællet i flade, barkagtige Skiver, eller i
kantede, ujævne, rundagtigc, cylindriske Stykker, ofte gjennemborede med langagtige, ovale,
tragtformige Huller, som synes at være ftaarne med en Kniv. Den er guul, hvid og
rødlig aaret, og sædvanlig belagt med lyscguul Støv, der hidrører fra Stykkernes Fric-
tion i Kisterne. Indvendig er den bruunrød og hvidmustatnodagtig, bslgcformig mar-
moreret. Lkjøndt den er lidt svampet, er dens Structur dog saa tæt og haard, at den
ikke lader sig sil abe med Neglen, hvorimod den lader sig let skjærc og rive til Pulver.
Dette er smukt guult. Den har en stærk, ejendommelig modbydelig Lugt. Smagen er
sød, bitter, sammensnerpende og ubehagelig. Den kommer især fra China over St. Pe-
tersborg i Kister paa 200 it. De store, flade Stykker ligge øverst, derpaa de runde, og
siden de mindre.
2) Chincsisk, indisk eller Nepal-Rhabarber (R. Rhei chinensis 8. indici,
tartarici, persici, turcici, danici, hollandici) kommer sra Ostindien, navnligcn fra
Himalaya-Bjergene, Tartarict, Persien etc. og ligner den Forrige, undtagen at Støven
som bedækket den, er noget lysere. De deri borede Huller ere mindre og gaae tidt ikke
igjennem. Den er mindre fuldkommen sorteret end den Fonige. Da den bringes os