Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

113 tilsøes, ere Stykkerne, der gjernc falde noget større end den Forrige, undertiden trøste, især de ikke skrællede. Man har inddeclt Stykkerne i tre Slags, uskrællede, halv- skrællede og skrællede. De Sidste have størst Lighed med den Forrige og agtes mcest. Naar Ormstikkene, som let forekomme ved Transporten, cre tilklinede med Støv, opdages dette ved at brække Stykket itu. 3) Kron-Rhabarber, bedst, hvid (Rheum album s. imperiale) yndes meest, men forekommer næsten ikke meet i Handelen. Den er i 3 ä 4 Tommer lange, grenede Stykker. Dens Lugt er svag og dens Smag ikke rbabarberagtig, men snarere slimet. Den har næsten ingen marmoreret Aarring. Oprindelsen er endnu ikke bestemt paaviist- 4) Europæisk eller frisk Rhabarber (R. Rhei europaei, anglici, gallici) kommer i de samme Arter som de Forrige blot mcd den Forskjel, at den dyrkes i Eu- ropa. Dyrkningen fleer især i England, Frankrig, og nu ogsaa i Osterrig i det Store. Stykkerne cre mindre end de Forrige og uden Huller. Farven er rød eller hvid marmo- reret med gule Pletter. Den skal i ingen Henseende være saa stærk og kraftig som de først anførte tre Sorter. Da dens Gehalt af oxalsuur Kalk kun er */io imod hines, knaser den ikke saaledes som hine imellem Tænderne. Den bestrøes undertiden med Okker eller Gurgemeie for at give den et lignende Udseende som den ægte. Man opdager Bedrageriet med Gurgemeie derved, at dennne bliver brumi ved Boraxsyre; guul Okker brænder ikke, men bliver bruunrød, og Rhabarberen sorkulles. De væsentligste Kjcndemærker paa de to første Sorters Godhed cre altsaa, at Styk- kerne ikke erc ormstukne eller trosse, men udvendig gule, indvendig smukt røde og marmo- rerede, uden sortladne Pletter, og at de knittrc ved at tygges og farve Spyttet smukt guult. Rhabarberens chemifleBestanddele ere: Rhabarbersarvestos (Rheumin Home, mann, Rein Pereira, Rhabarbarin Geiger), et smukt guult, crystallifk Pulver, som fremkommer ved at udtrække Rhabarberrod med Wther etc. Fremdeles Rhabarberlyre (Henderson, acidum rheuminieum), maaskee blot en Blanding af Oxalsyre og Æble- syre; oxalsuur Kalk i stor Mængde, der gjør, at Rhabarber knaser under Tænderne, naar den tygges, og flere andre Substantser. Rhabarber er et af de allervigtigste Lægemidler. Den bruges hos Børn og Vorne for Mavesvagheder, Leversygdomme, Vat- tersot, Hysterie, Melancholie etc. Ringere Sorter bruges af Dyrlægerne og i Farverier. 7) Ægte Kliapontikrod, falsk Kliabarber (Radix Rhei Rhapontici) voxel i Siberien, Auvergne og flere Steder. Den er blødere end den ægte Rhabarber. Heller ci findes den belagt med Støv. Denne Rod var sandsynligen kjendt af de Gamle og benævntes Rhn eller Rhaeon af Dioscorides. Nu bruges den vel kun i Dyrlægekunsten og hos Kirgiserne til Lædersarvning. 8) ]IIllllkerliabåirber (Radix Rhei Monaehorum s. R. pseudorhabar- bari) af Rum ex alpinus, der voxel vild i Syd-Tydstland og paa Alperne og dyrkedes i Klosterhaver, hvorfra dens Benævnelse striver sig. Den tørrede Rod er cylindrisk 2 ä 3 Tom. lang, 1 Tom. tyk, rynket, mørkebruun udvendig, okkcrguul indvendig, tillige er den meget grenet. I vore Dage anvendes den vel kun i puusholdningen. 9) Violrod (t. Veilchenwurzel, Schwertlilienwurzel, lat. Rad. Ireos s. Iridis florentinae) er Roden af Iris florentina, en perennerende Plante, der voxer vild i Syd- europa og som især dyrkes i Toscana. Roden er knoldet, noget fladtykt rodformig og flyder 2, 3 og flere Udvæxter. Den har ud- og indvendig en guulbvid Farve. Dens