Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

124 mangfoldige Varieteter. Man adskiller Vinterhveden, som er den bedre, fra joiis- me rhveden, med smaae, mindre meelholdige og mindre runde Korn. Man har mange- kornet Hvede [Ti-, compositum], som hær dyrkes i Tydfkland og giver et meget hvidt Meet. Et meget hvidt Meet giver ogsaa engelsk Hvede sl'r. turgidum], der dyrkes i England og i Schweiz og er forsøgt i Danmark, s. Er. ved Holbæk. Polsk Hvede sl'r. polonicum], som dyrkes i Polen oz Lothringen, har en tynd Skal og store Kjerner. Herfra hidrører den i Handelen bekjendte „hochbunter" Hvede, der fornemmeligen udforeb over Danzig. I den nyere Tid har man ogsaa neapolitansk Hvede [Saragala], der ogsaa benævnes haard Hvede, og som dyrkes i adskillige Egne med gordeel som cn Sommervært, s. Ex. i Moldau og Wallachiet. Spansk Hvede [Talavera] er fortrinlig. Kjæmye-Hvede har Ax, som cu 9 — 10 Tom. lange og et stærkt Straa. As russisk Hvede udfores over St. Petersborg: Kubanka og Sachsonka. As amerikansk Hvede gives der mange fortrinlige Varieteter. MeCulloch [1S54] inddeler Hveden i fire Elasser: cone or bearded wheat, white wheat, hvoraf den hvide Danziger er en as de bedste; red Galchrli. olieret ssaaes sjelden i god og frugtbar Jordj og spring wheat. God Hvede bør være licens Korn, tyndflallet, friff, tung, klar, tør, velrenset, fri for Lugt og Skade^og glide let igjennem Haanden. En Winchester bushel as Hvede veier gjerne 58Vr u engl., oz 14 ti Hvede give 13 #7 Meet. sHveden fra ben Sheppey i Kent er den bedste, som Arrgt. kommer paa Londons Marked, nun veier dog sjelden 61/7]. En dansk Tønde as dansk Hvede veier kun sjelden 14Ltt, almindelig seer man god Hvede noterel tit 128/130 ti hollandsk pr. 3 at, eller en danst Tønde 13 L ti 5 ti til 13 ti.il 10 .H dansk, s Man regner 3 danske Tønder liig 5 hvll. Zak, og ti danske Zøiibcr liiz 59 engl. Bushels. sSee i øvrigt angaaende disse Beregninger Tin andbog i Handelsregning af Svenné Langkjer, 1st c Deelj. Omendskjendt Hveden er en meget udbredt Kornart og til fiint Brod, Hvede- Brug. brod, den fortrinligste, man fjender, ernærer den dog ikke saa mange Mennesker som Riis. Hveden giver meget siint Meet, Flormeel, og anvendes ogsaa til Stivelse og Pudder, til hvidt Ol, Brændcviin og Eddike. 2 Toskana dyrkes cn Hvede, som kaldes Marzolo-^Dcbc, hvis Straa anvendes til Florentiner Straahattenes Forfærdigelse. Som Saahvede falhoidcs iblandt andet i Stettin „echter Probstcier". Hvedens op- rindelige Fædreland er ikke bckjendt; man dyrkede den meget tidlig paa Oen Sicilien, eg Historie.nu sinoes den i den største Deel af de tempererede Zoner. Den vejer endog over 2000 Fod over Havfladen og forekommer i Californiens og Teros dybe Sletter og Dale. I Syden erstattes den ved Mais og Riis, i Norden ved Byg og Rug. I Amerika var Hveden Hairdrl. ukjcndt ved denne Verdensdccls Opdagelse. Den blev ført til Lima ved Maria, de Es- cobar, der var gist med Diego deChavcz. Hvedehaudelen et ligesom Kornhandelcn overhovedet i de tempererede Zoner af megen. Vigtighed, og i ethvert Land cre Tusinder af Kjobmænd, htas Hovedforretning er Kornhandelcn. Englænderne indtage heri, hvad Danmark an- gaaer, den forste Plads. Engelske Kornhuse sende hver Ugedag og oftere trykkede Beret- ninger om det engelske Kornmarked til alle Lande, hvis Opgave det er enten at producere eller cemfuntere Korn. [Cm Danmarks Kornhandel til England see især Bygs. I saa* danne Beretninger sindes ogsaa de forskjellige Slags af enhver Kornsort anførte, som forekomme paa Markedet, og som i Reglen føre Navn ester Landene, Provindscrne eller Pladserne, hvorfra de komme. Det hedder saaledes i en Kornberetning fra Leith og Glasgow: