Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

123 tzioletbruun. Roden er lang, tapformig og hoist fingcrtyk. Den har i Midten en træet Kjerne. Roden graves op om Foraaret, imedens Mælken endnu er i Planten, for Blomstringen. Jo ældre Planten er, desto mecr Bitterstof, Sliimsukker, Jnulin, Kautschuk, cicndommeligt Stof (Taraxacin) indeholder den. Disse chemiskc Bestanddele cre imidlertid i hoi Grad afhængige af Jordbundens Beskaffenhed; thi Planten bliver sødere i fed Jord, bittrere i mager Jord. Roden er meget udsat for at angribes af Orm. Den anvendes som Caffe-Surrogat, og man har i flere Lande til dette Diemed anlagt (Løvetand-) Fa- briker. Den som Caffe-Surrogat præparerede Løvetand pakkes paa en lignende Maade i (runde eller fiirkantede) Karduser paa xh, eller 1 Pund, som anført ved Cichorie, og bruges som denne. Den frisk udpressede Saft bruges til Grsnkuren. Af pharmaceutifle Præparater har man heraf et blodt og et fast Extract. Foruden de her anførte Rødder henregnes til denne Underafdeling en stor Mængde andre, som især finde Anvendelse til Huusbrug og cre derfor ikke, hvor nyttige enkelte deraf end kunne ansees for at være, at betragte som Gjenstande for Handelen. XIII. Gruppe. Marksrugter. Markfrugter ft. Feldsruchte, lat. Eniges] forstaaer man almindeligviis saadanne Værter, som tilvejebringes ved Agerdyrkning og tjene til menncstelig Næring eller techniffeAiemed; altsaa ikke blot Kornarterne eller Cercalierne, d. e. saadanne Planter, som bære et meelholdigt Fro sSædj, der tjener til Menneskenes Næring og er rstand til at indgaae Btod- eller Viinaands-Gjæring, men ogsaa mange andre sorffjellig- artede Producter. Dog cre Kornarterne de vigtigste Marksrugtcr. Man kan passende inddele Marksrugterne, som her findes omhandlede^ i Ax-, Bælg- og Jordfrugter. Deres Tilvejebringelse ved Dyrkning, Host, Tærskning, Rensning, Opbevaring etc. er Gjcnstand for Landvæsenet, og herved modtage de den Technik, som gjer dem skikkede til Handelsvarer. A, Markfrugtcr i raa Tilstand, 1. Axfrugter og andre lignende. Man regner hertil de sædvanlige Kornarter, saasom: Hvede, Rug, Byg, Havre Boghvede c. s. v., og inddeler disse igjen efter deres Beskaffenhed i glat og ruet Korn {ril 1.1 sidste høre Oradet Byg og Havres, eller efter deres Dyrkningstid: i Vintcr- og Sommer-Korn, ø.V. Den Kornsort, |om dyrkes nicest i et Land, benævnes oste med Fællesnavnet Korn; saaledes forstaaes næsten overalt paa de danske Oer ved Kom Byg, i Slesvig paa Gecsten Rug, i Friesland og Osnabrück Havre, i Sydtydskland Hvede. Sædeartcrncs Priis bestemmes gjcrne ester Vægten og Maalet tilsammen. I de fleste Lande sælger man dog Korn ester Maal, og navnligen fleer dette i London hvor Danmark, som aarligen udfører ca. 3 Mill. Tdy, har sit Hovedmarked. fl. livede ft. Lveizen, engl. Wheat, fr. Froment, Bled, Blé, lat. Tritictim vulgare] er-i de bedre ^gne i Danmark en temmelig almindelig Kornart, og den dyrkes meget i Marflegnenc i Hertugdømmerne, hvor den ikke hostes med Lee, men med Segl. Af Hvede har man 6"