Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

122 Mængde istedetfor Peber, tilmed kan den sættes til Eddike forat forcbvfzge, at den bliver doven. Ogsaa Rødderne as andre Rølliker, f. Ex. alm. Røllike, stor Røllike etc. kunne bruges i lignende Retning. 52) Kvlumborod (t. Kolumbo- eller Ruhrwurzel, lat. liml. 6olumlx>) stammer fra Mcnispermum palmatum s. Calamba, der borer vild i Mozambique o. s. v. og dyrkes paa Jslc de France, Ceylon, i Ostindien etc. Roden kommer til os (navnligen fra Cey- lon) i runde, ovale eller kantede Stykker (Skiver) af 1 å 3 Tommers Brede og omtrent halv saa tykke. Barken er stærkt rynket og har en grønguul Farve. Den lugter svagt aromatisk, men ikke behageligt. Den har, især Marven, en bitter flimet Smag. Ormene angribe den let. Den indeholder: et guult Bitterstof (Columbin), et guult, harpixagtigt Extractivstof, Vor og Sætmecl. Den forvexles med flere andre Rødder, saasom Bad. Bryoniae, Rad. Saponariae albae og Rad. Columbo spuria s. Fraserae, der Dorer i Canada og Carolina, men denne Sidste har ingen barpiragtig Epidermis og er løsere i sine Bestanddele. Kolumboroden anvendes i adskillige Sygdomme, især i saadanne, som have deres Grund i Fordsielsessvaghed. 53) Godtrnadrod (t. Froschlöffelwurzel, lat. Rad. Alismac Plantaginis) kom- mer af G vdtraad (AlismaPlantago), en Ziirplcckte i Sumpe og Grave i det nordlige Europa og Asien, ogsaa hos os. Den indeholder et skarpt Extractivstof, Sætmecl etc. Den flak kunne anvendes som Præservativ imod Hundegalskab og i Siberien som Næ- ringsmiddel. 54) -s- Hasselurtrod (t. Haselwurz, tæt. Bad. Asari europaei). Hasselurten voxer sparsomt i Skovene paa skyggefulde Steder under Roden af gamle Træer. Noden besidder et guult, bittert Ertractivstof, en skarp, std Olie etc. Den anvendtes som Purgccr- middel etc. 55) Astragalrod (t. Astragal- eller Bockshornwurzel, lat. Rad. Astragali exseapi) voxer i Tydskland, men bruges nutildags meget lidt. 56) Kainkarod (t. Caincawurzcl, lat. Rad, Caincae) af Chiococca rccemosa, cn Busk i Vestindien og Florida. 2 Handelen kommer den i cylindriske, af indtil en Tommes Tykkelse og tre til sire Gange saa lange Stykker. Den er treeet, uden Lugt, med en stærk modbydelig Smag. Den indeholder tvende Harpixer, et bittert, skarpt Extractivstof, cn Syre, en æth. Olie, Galæblesyre etc. Den bruges som et urindrivende Middel, som Purgecrmiddcl ved Vattersot, Hypochondrie etc. 57) Gudsnaadesurtrod (lat. Rad. Gratiolae). Planten voxer vild i hele Europa. Roden er krybende, ledet, uden Lugt, og har cn modbydelig, bitter Smag. Den indeholder: ct harpixagtigt Ertractivstof, der er dens virksomste Deel, Gummi, Æggehvide og Salte. 58) Vetiverrod (t. Vetiverienwmzel, lat. Had. Vetiveriae s. Iwarankusae) af Andi-opogon muricatus og Iwarankusa, som begge vore vilde i Ostindien og dyrkes paa Isle de France etc. Lugten, som Roden har, er temmelig stærk og ikke ubehagelig. Smagen er bitter og skarp. Dens vigtigste chemiske Bestanddele ere: æth. Olie, Harpix, ct bittert Extractivstof og Sætmecl. Den kommer til os i Bundter 6 a 10 Tom. langt. I Ostindien anvendes den som et Krydderi og i Apothekct, hos os bruges den i Parfumer, og den har været anvendt imod Cholera. 59) Lovetandrod (t. Löwenzahn-, Pfaffenröhrchenwurzel, lat. Bad, Taraxaci s. Dentis Leonis) er Roden as alm. Loveland (Lcontodon Taraxacum), der voxer meget almindelig hos os. Planten indeholder en tvid Mælkesast, som snart stvrkner og bliver