Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon
Forfatter: Svenné Lankjer
År: 1856
Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 608
UDK: 620.1 (02) gl
1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
122
Mængde istedetfor Peber, tilmed kan den sættes til Eddike forat forcbvfzge, at den bliver doven.
Ogsaa Rødderne as andre Rølliker, f. Ex. alm. Røllike, stor Røllike etc. kunne bruges i
lignende Retning.
52) Kvlumborod (t. Kolumbo- eller Ruhrwurzel, lat. liml. 6olumlx>) stammer fra
Mcnispermum palmatum s. Calamba, der borer vild i Mozambique o. s. v. og dyrkes
paa Jslc de France, Ceylon, i Ostindien etc. Roden kommer til os (navnligen fra Cey-
lon) i runde, ovale eller kantede Stykker (Skiver) af 1 å 3 Tommers Brede og omtrent
halv saa tykke. Barken er stærkt rynket og har en grønguul Farve. Den lugter svagt
aromatisk, men ikke behageligt. Den har, især Marven, en bitter flimet Smag. Ormene
angribe den let. Den indeholder: et guult Bitterstof (Columbin), et guult, harpixagtigt
Extractivstof, Vor og Sætmecl. Den forvexles med flere andre Rødder, saasom Bad.
Bryoniae, Rad. Saponariae albae og Rad. Columbo spuria s. Fraserae, der Dorer i
Canada og Carolina, men denne Sidste har ingen barpiragtig Epidermis og er løsere i
sine Bestanddele. Kolumboroden anvendes i adskillige Sygdomme, især i saadanne, som
have deres Grund i Fordsielsessvaghed.
53) Godtrnadrod (t. Froschlöffelwurzel, lat. Rad. Alismac Plantaginis) kom-
mer af G vdtraad (AlismaPlantago), en Ziirplcckte i Sumpe og Grave i det nordlige
Europa og Asien, ogsaa hos os. Den indeholder et skarpt Extractivstof, Sætmecl etc.
Den flak kunne anvendes som Præservativ imod Hundegalskab og i Siberien som Næ-
ringsmiddel.
54) -s- Hasselurtrod (t. Haselwurz, tæt. Bad. Asari europaei). Hasselurten voxer
sparsomt i Skovene paa skyggefulde Steder under Roden af gamle Træer. Noden besidder
et guult, bittert Ertractivstof, en skarp, std Olie etc. Den anvendtes som Purgccr-
middel etc.
55) Astragalrod (t. Astragal- eller Bockshornwurzel, lat. Rad. Astragali exseapi)
voxer i Tydskland, men bruges nutildags meget lidt.
56) Kainkarod (t. Caincawurzcl, lat. Rad, Caincae) af Chiococca rccemosa,
cn Busk i Vestindien og Florida. 2 Handelen kommer den i cylindriske, af indtil en Tommes
Tykkelse og tre til sire Gange saa lange Stykker. Den er treeet, uden Lugt, med en
stærk modbydelig Smag. Den indeholder tvende Harpixer, et bittert, skarpt Extractivstof,
cn Syre, en æth. Olie, Galæblesyre etc. Den bruges som et urindrivende Middel, som
Purgecrmiddcl ved Vattersot, Hypochondrie etc.
57) Gudsnaadesurtrod (lat. Rad. Gratiolae). Planten voxer vild i hele
Europa. Roden er krybende, ledet, uden Lugt, og har cn modbydelig, bitter Smag. Den
indeholder: ct harpixagtigt Ertractivstof, der er dens virksomste Deel, Gummi, Æggehvide
og Salte.
58) Vetiverrod (t. Vetiverienwmzel, lat. Had. Vetiveriae s. Iwarankusae) af
Andi-opogon muricatus og Iwarankusa, som begge vore vilde i Ostindien og dyrkes paa
Isle de France etc. Lugten, som Roden har, er temmelig stærk og ikke ubehagelig.
Smagen er bitter og skarp. Dens vigtigste chemiske Bestanddele ere: æth. Olie, Harpix,
ct bittert Extractivstof og Sætmecl. Den kommer til os i Bundter 6 a 10 Tom. langt.
I Ostindien anvendes den som et Krydderi og i Apothekct, hos os bruges den i Parfumer,
og den har været anvendt imod Cholera.
59) Lovetandrod (t. Löwenzahn-, Pfaffenröhrchenwurzel, lat. Bad, Taraxaci s.
Dentis Leonis) er Roden as alm. Loveland (Lcontodon Taraxacum), der voxer meget
almindelig hos os. Planten indeholder en tvid Mælkesast, som snart stvrkner og bliver