Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

121 Warvestof, Sukker, Æggehvide, Asparagin. Den bruges som et sagte adstringerende og tillige indhyllende, pirrende Middel, især i Lægekunsten. 45) LoeslHkrod (t. Liebstöckel, Saukrautivurzel, lat. Bad. Lcvistici 8. Ligustici), af Lcrge-Kaastilk (Lev. officinale), en Skjermplante i hele det sydlige Eu- ropa. Roden bliver indtil en halv Alen lang, 1 a 2 Tom. tyk, den er langagtig rund, ringet, stig, med cn guul, porøs Marv. Dens Smag ex sød, sennikelagtig og bitter. Bestanddele: ertherisk Olie, Harp ir, bittert Extractivstof og Sliimsukker. Den bruges som urindrivende Middel, især som Huusmiddcl og i Dyrlægckunsten. 46) (t. Hauhechel-, Weibcekliegwurzel, lat. Rad. Ononidis) af Ononis spinosa og n-pcns (aim. og krybende ft.), som voecr i hele Europa. Roden er træet, henimod cn Alen lang og indtil 2 Tom. tyk foroven. Farven ex jord- i’rmut, den har utydelige Aarsringe. Den brækker ikke let. Smagen er i Begyndelsen slimet, derpaa sød og sammensnerper.de. Bestanddele: et kradsende Ertco.ctivstof, Harpir, Sætmcel og oralsuur Ka!k. Den bruges som blodrcnscnde Middel, især for Nyre- og Steensmerter, Sliimflod etc. 47) Toa-åiieiiÉnggerotl (t. Rothwurz, Blutwutzel, Nuhtwurzel, lat. Rud. Tormentillae s. Hcptaphylli) as opret- og krybende Tormentil (Tormentilla, ■erecta et proenmbens), som dorer overalt i Europa og Nord-Asien. Roden er svær og fast, i tor Tilstand uden Lugt, men har cn stærk samniensnerpendc Smag. Dens chcmiste Bestanddele cre: et Garvcstof, Tormentiilerodt, Harpir, Myriein, Ecrin og et bittert Ex- tractivstof. Den anvendes som ct kraftigt adstringerende Middel imod atonifl Blod- og Sliimflod, indvortes og udvortes. I samme Retning bruges * Rad. Katanhiac. Na- tanhiarod. 48) (t. bittere Kreuzblumenwurzel, lat. Had. Polygalåe amarae, as Pol. uliginosa og P. amara, som vore, den forste paa Enge, den sidste paa Bjergene (Alperne, Dovrcsjcld etc) Roden kommer hyppigt sammen med Urten i Handelen. Den bruges imod Lungcsvindsot og Forsliming i Taruikanalcn. Man har flere Slags. 49) Svaleed(t. Schöll- eller Warzenkrautwurzcl, lat. Rud. Chelidoni. majoris) af aim. Svaleurt [Chelidonium majus ], der ex perennerende og smdes i il ersten hele Europa. Roden er udvortes biuunrøb, indvortes rod guul, stærkt rynket Den indeholder cn tv s Mælkesaft, der udpresses og bruges mecst. Den anvendes ved Lever- og Miltsygdomme, Guulsot, Feber, Vattersot, endvidere ved Syphilis og Gigt. Udvortes for Vorter. 50) ‘ CSsiasarod st. Orientalische China-, Pocken-, Schweiß-, Grindwurzel, lat. Radix Chinac orientnlis s. ponderosae], der i Tydffland as Carl V. blev ffjenkct saa megen Opmærksomhed som et fortrinligt Middel imod haardnakkct Gigt, bliver nu ikke synderligt nicer anvendt soni Lægemiddel; derirnod er den et Næringsmiddel i de Lande, Hvorfra den stammer. Den hidrører fra Smiiax China, i China og Japan, og forekommer i uregelmæssige, knoldede, 1 til 3 Tom. lange, 1 til 2 Tom. brede og 1 Tom. tykke Stykker. Den har cn wdbruun, glindscnde Hud, ex uden Lugt, men dens Smag er sanimensnerpcnde og bitter. De væsentlige Bestanddele exe: Garveftof, et bitteet Erbactivsios, Sætmec! og et rodt Farvestof. En anden Siod, som man kalder uægte C hina rod [Rad. rseudo- Chiaa], er meget blegere, mattere og svampet, og stammer fra Smiiax glauca i Amerika. Chinarod kommer altsaa slet ikke af samme Træ som Ehinabark. 51) st. Weiße Dorantwurzel, lat. Rad. Achillae Plmnnicac] af ■en Røllike, som voxer i fugtige Enge og Sumpe. Man kan bruge denne Rod i større 6