Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

120 Mellem - Europa i Sandegncne. Roden er flere Fod lang og 1 a 2 Lin. tyk, kantet, furet, forsynet med Led i 1 ä 1Tommers Afstand og meget stig. Smagen er melet og bitter, Lugten svag. Den indeholder: et Smilacin lignende Stof, tn æth. Olie, et Stivclse- meel o. s. v. Den bruges som et blodrensende Middel. Der forekomme mange Arter af denne Plante. 39) Äyscrod (t. weiße Nießwurz, lat. Rad. Hellebori albi Vcratri albi) as Verat rum album, der er pcrenncrcnde og voxer vild paa Alperne og i Siberien. Noden er 1 ii 4 Tom. lang og ’/s til l‘/s Tom. tyk, rynket. Dens Lugt er svag; men Støven as den bevirker Nyfen, derfor binder man et vaadt Tørklæde for Munden, naar man støder den. Smagen er bitter og skarp, og den bevirker Tørhed paa Ganen og i Munden. Den bestaaer af Veratrin, Jervin (begge Alkaloider), Veratrinsvre, Ealæblesyre, Gummi, Stivelseincel. Den anvendes ved Rheumatisme, Lamhcd og Sinds-Tvgdomme, fremdeles som Brækmiddel og i homoopathiske Dosis imod Cholera. Udvendig for Fnat og Ud- flet og imod Utøi. 40) HoNt-Tidlosrod (t Herbstzeitlosenwurzel, wilde Saftanwurzel, lat. Bad. Colchici) af Host-Tidlos (Col. autumnale), der voxer vild hist og her i Europa, ogsaa 1 Holsteen; den er en Zwicbelvæxt, der forekommer i sumpede Egne. Knoldene ere hjertcformige, de smage i tørret Tilstand melet, sødt og bit'ert, de lugte as Ræddiker- Roden bruges som et ftarpt sved- og urindrivende Middel ved Rheumatisme, Gigt, Bat- tersvt, Nervesygdomme o. s., v. 41) + KjerVolverleirod (t. Bergwohlverlci, lat. Had. Arnicae s. Arnicac inontanae) af Bjerg-Volverlei (Arnica moutana), som forekommer hist og her i Europa, ogsaa i Danmark, s. Ex. ved Svendborg, paa sandede Bjerge. Roden samles om Foraaret, den er 2 K 3 Tom. lang og 2 ä 4 Lin. tyk og har en aromatisk Lugt og Smag. Bestanddele: en blaalig ætherisk Olie, et bittert Ertractivstos, et grønt, ftarpt Harpix (Arnictn), Garvestof og Gummi. Den bruges meget i Medicinen, indvortes imod Febersygdomme, Rheumatisme, Lamhcd etc., udvortes imod Contustoner og Brand. 42) Peatilentsrod (Pestilenz-, Schweißwurzcl, l<it. Rad. Petasitidis) af Feta sites vulgaris, en pcrenncrcnde Plante i det nordlige Europa. Roden er en halv Alen lang og 1 Tom. tyk, indvendig violet med en bruun Marv. Smag og Lugt aro- matisk. Den bruges ved ondartede Saar. 43) + Bynkerod (t Beisußwurzel, lat. Rad. Artemisiae) af Artemisia vulgaris, der bos os er meget almindelig. Roden bliver 2 til 4 Tom. lang og har mange Trævler Dens chemiske Bestanddele crc: en grønlig, crystalliseerlig, æthcriff Olie, et bittert Extractivstof, et Garvestof Harpix, Gunimi, Plantcliim, Æggehvide, Cerin etc. Roden tages i November, renses for Jord og tørres omhyggelig. Dcrpaa tages den ydersteHud as og pulveriseres til et hvidt Pulver, som bør gjemmes meget omhyggeligt i et tæt Gjcmme, og er kun brugbart, saaleengc det beholder den samme ubehagelige Lugt og Smag, som den friste Rod havde. Den bruges for Orm og Nervesvækkelse, især Epilepsie. 44) - KiilsiikBterrod (t. Beinwurz, Schwarzwurzel, lat. Rad. Symphyti s. Consolidae majoris) as Lcege - Kulsukkcr (Symphytum officinale), som er perennerendc og sindes hist og der i hele Europa, f. Ex. ved Altona, ved Grave og paa fugtige,Enge. Roden er sortebruun, temmelig lang, 1 u 2 Tony tyk, indvendig Iwid. uden Lugt og af sammensnerpende Smag. Dens vigtigste ebemiske Bestanddele crc: Sliim