Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

119 32) + Belladonnaroti (t. Belladonna-, Tollkirschen-, Nachtschattenwurzel, lat. Bad. Belladonnae) as Atropa Belladonna, der vorer i flere Egne i Tydskland og Danmark. Roden er perennercnde, cylindrist, sicerdcelt, grenet, lugter modbydelig bedø- vende, smager væmmelig bittert. Stykkerne, hvori den kommer, ere 3 til 6 Tom. lange, omtrent 1 Tom. tykke, lette, udvendig smudsig gule, indvendig hvide. Den har i Udseende Lighed med Althecrod, men har en bitter, skarp, kradsende Smag. Dens vigtigste Be- standdele ere: Alkaloid, Atropin, som er her bunden Æblesyre, endvidere et qvælstosholdigt 'Extractivstof, Pscudotvxin, Planteliim, Æggehvide og mange Salte. (Roden indebolder 111 tropin frem for Bladene). Den bruges som et smerte- og krampcstillende Middel, baadc utvortes og indvortes, især for Hundegalskab og Sinds-Sygdomme. Men den er giftig, og derfor udsordrcs Forsigtighed. Den kaldes ogsaa Galn eb ærrod. 33) IBregnero«! (t. Farrenkrautwurzcl, Johannishand, lat. Rad. Filicis maiit-) af Aspidium eller Nephiodium Filix mas, der vox er hos ro. Roden samles bedst i Marts og August. Den er 12 Tom. lang, stundom længere, 3 »4 Tom. tyk, og be- staaer af mange sammcnvoxne Knolde, som give den et Udseende, som om den var flettet. Naar Noden opbevares i længere Tid, taber den sin lægende Kraft; man har derfor ved Hjælp af Mther udtrukken dens grønne, fede Olie, der er den virksomste Deel i Planten og lader sig godt opbevare. Olien (Oleum Filicis maris aethcieum) er størknet ved sædvanlig Temperatur og har et smudsigt, græsgront Udseende. Den bruges imod Bændel- ormen. 34) + <*al<lefi»ærrod (t. Zaunrübe, Gichtrübe, Stickwurzcl, lat. Rad. Bryoniac) af Eenbo-Galdebær (Br. alba) og Tvebo-Galdcbcrr (Br. dioica), der begge voxe i Norden (ogsaa i Danmark). Roden er perennercnde, 4 til 6 Tom. tyk, over 1 Fod lang og veier flere Pund. Den er ringet, udvortes guulgraa, indvendig hvid, med en skarp Mælkesast. For at tørres, stjærts den i Skiver. Den anvendes som et kraftigt Purgeermiddel, i mindre Dosis som et krampestillende Middel. Den friste Ilod bruges udvortes som et sordelcnde Middel. I Homöopathien bruges den hyppigt. Naar den besties for sine starpc Bestanddele, kan den ogsaa anvendes som Næringsmiddel. 35) * 4- Plirseerrod, Jalaprod (tydsk Ialappen-, Purgierwurzel, schwarze Rhabarber, lat. Bad. Ja la pac) af Ipomaca Purga, en perennercnde Slyng- plante, som vorer i Mexico og dyrkes hist og her i Amerika, og af Ip. Jalapa, som der voxer paa Bjergene. Roden kommer i Stykker og bruges som Purgeermiddel. En lig- nende Brug gjores as Rad. Jal. albue og Bad. Turpctlii. 36) l'impiiiellero«! (t. Pimpinell-, Steinbrechwurzel, lat. Rad. Phnpinellae) as Pimpinella Saxifraga og dissecta, som voxe vilde i Europa og Nord-Asien. Roden er 3 til 6 Tom. lang og 1 Tom. tyk. Tørret er dens Lugt svag og dens Smag krvddret, skarp. Den blandes undertiden med Rødder af andre Arter Pimpinclle. Den anvendes imod Forsliimninger og Lamhed. 37) Kn^elsodrod (t. Engelsüß-, Eichenfarrenwurzel, lat. Bad. Polypodii) as Engelsød (Polypodiumvulgare), som er perennerende og findes paa hele den nord- lige Hemisphærc. Lugten er ubehagelig, Smagen sød som Sødtræ, dog bliver den senere rivende og bitter. Dens vigtigste chcmifke Bestanddele ere: Glycin, Sukker, Mannit, en fed Olie, Stivelse, et Garvestof etc. Den finder Anvendelse imod Bryst- og Blerresor- sliimning. Ester Gunner laves Brød af Roden i Norge. 38) Santi Starrod (t. Sandriedgraswurzel, deutsche Sarsaparille, lat. Rad. Caricis arenariae) as Sandveigrces (Carex arenaria), der er perennerende og vozcr vild i