Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

118 for Vaskesæbe, især for at aftage Pletter. I denne sidste Retning overgaaed den fornem- mcligen as Roden af den hvide Sæbeurt (li. saponariae albue) as Lychnis dioica, Pragtstjerne, der ogsaa voxcr vild hos os og er 2 ä 3 Fod lang, af Tykkelse som en Pennepose. Det i samme indeholdte Sæbestof (Saponin) kan anvendes istedctsor Sæbe ved Bastning, og blev til en Tid anvendt af Preys i Pesth ved Faarcvaftning (s. Bluinen- bach). Fremdeles anvendes, istcdetforSæbe, Roden as den ægyptiske Sæbeurt (Rad. sap. aegyptiacae), der er meget større, og tilsortes Osierrig sor en Tid siden sra Levanten as Pittoni von Dannenfcld i Wien. Et lignende Surrogat haves i ll. sap. hispanicae, der ogsaa bruges af Tyrkerne ved umaadelig Nydelse af Opium. 28) Ijæge-Wellikerod, Bencdiktrod (t. Nelken-, Benediklwurzel, lilt. Radix Caryophyllatac) af Geum mbanum, c» pcrennerendc og i let nordlige Europa og Asien vildvoxende Plante, hvis Rod samles om Foraaret. Nodens Længde er indti» y Tom. og Tykkelse 3 Linier, udvendig ct den sortladen, rynket, tidt ligesom bedækket med Skæl, der staae i en Kreds, og besat med stærke, lange Trævler. Under den graae Epi- dermis er Roden haard. Dens Marv er rod eller violet. Lugten ligner Nellikens, Smagen er bitter aromatisk. Chemiflc Bestanddele ere: en svær ætberisk C læ, et Garve- flcf, som fælder Jernet blaat, Galæblesyrc, Extractivstof, Bassorin. Den anvendes ved atonisk Bugløb, Vattersot, Nervefeber, udvortes som et adstringerende Middel. Med Geum rivalc kan den ikke sorvexles, da denne kun har Trævler paa den nederste Side af Stokken. 29) Burrerod (t. Klettenwurzel, Großdeckenkrautwurzel, lat. Radix Barda- uae s. Lappae majoris) as Lappa tomentosa, major og minor, som begge etc toamige og hyppige i Nord- og Mellem-Europa. Roden er pcelcformig og kommer hyppigst i Stykker fra 1 til 4 Tom., ofte vrict og flækket. Barken paa Roden er sortebruun, Mar- ven svampet. Lugten mangler, Smagen er bittersød. As chemiflc Egenskaber indeholder den ct bittert Extractivstof, Harp ir, Sliim og Jnulin. Den er.Bestanddclcn i flere blod- rensende Th rer. Udvortes anvendes den for Udflet, og den bruges af Almuen sorat styrke Haarvæxtcn. 30) Alantsrod (t. Alantwurzel, lat. IL I nul ae s. Helcnii) af Inula Helc- nium, en perenncrende Plante, som voxcr vild og dyrkes i Mellem-Europa. Roden ct rosormig, grenet og forekommer i flækkede, 2 a 4 Tom. lange Stykker. Lugten er ube- tydelig, Smagen er bitter, aromatisk. Den bestaaer af Jnulin, Sliim, Harpir, Alant- kampher etc. Bruges sor Sliimflod, Sliimhæmorrhoider, Spytflod, sor Orm etc. 31) Bortramrod (t. Bertram- eller Speichelwurzel, Johanniswurzel, lat. ki. Pyrethri), hvoraf haves to Slags, B. Pyr. communis s. gcrmanici as Anacyclus officinarum, der stammer fra Podolien og Volhynien og dyrkes hyppigt i Tydffland, s. Er. ved Magdeburg, i Bøhmen, det er en Eetaars - Plante, og Rad. Pyr. romani s. veri, som kommer as Anacyclus Pyrethrum, en perenncrendc Plante i Syd-Europa og Nord-Asrika. Det er den Forste, der især bruges hos os, den er 5 til 9 Tom. lang, 1 til 4 Lin. h>t, oste boiet og vrict, besat med talrige Rodtrævler. Huden er graabruun og Kjodet guulhvidt. Roden er temmelig fast og tung, har en lkarp brændende Smag, men er uden Lugt. Chemiflc Bestanddele etc: Harpix, æth. Olie med Kamphcr, ct bittert Ex- tractivstof, Jnulin, Gummi etc. Ten Romerske er meget tykkere end den Tydfte. Bertramrod bruges meget for Tandpine og Lamhed, sjeldnere indvortes ved asthenifle Febre. Den sættes Paa Eddike for at gjorc Eddiken skarpere.