Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

117 22) Senegarod (t. Senega-, Klapperschlangenwurzel, lat. Rad. Senega» s. Polygalae virginianae) er Roden as en buflagtig Læxt i Amerika. Noden, som udven- dig er okkerguul, ligner Guulrvden og har en starp og modbydelig Lugt, en melet, skarp, syrlig Smag. Den bruges ved Forsliimning i Luftroret, Brystvattersot, Skrophler etc. 23) Ciræsrotl (t. Queckenwurzcl, lat. Radix Graminis) af Ag ropy ram re- pens, et perenncrendc Græs, der sindes overalt som Ukrudt imellem Kornet. Roden er flere Fod lang, saa tyr som et Halmstraa, cylindrist, glat, frisk glindsendc hvid, torret slraaguul, furet, seig og ledet. Smagen er slimet sød. Den indeholder et ejendommeligt Sukkerstof (Græsrodsukker), Sliimsukker, Sliim, Amylum, Salte og et stærkt Ertractivstof. Man kan blande den imellem Brød, anvende den til bayersk Ol, Sirup, fremdeles som et urindrivende Middel, især ved Fcbersygdvmme, samt som et formildende og opløsende Middel. 24) Virginsk Slangerod (t. Virginische Schlangenwurzel, lat. Radix Serpentaiiae virginicae) as Arijtolochia Serpentaria, som er percnnerende vg voxel Vild i Nordamerika, især i Dirginien og Carolina. Den bliver indtil l’/a Tomme lang og 3 Lin. tyk, har en stor Mængde graac Rodtrævler. Roden er graabruun udvendig, hvid- guul indvendig, sprød, med stærk kryddret, kamphcragtig Smag og ejendommelig kryddret Lugt. Den blandes undertiden med andre Rødder. Man anvender den ved Nervefeber, Koldfeber etc. som el sveddrivende Middel. I Amerika imod giftige Slangebid, især af Brilleflangen 25) Baldrianrod (t. Baldrian-, Katzenaugenwurzel, lat. Radix Valerianae minoris s. sylvestris) as Valeriana officinalis, so IN perennerer og voxel i Hele Europa. Rodstokken er indtil 2 Tommer lang, forsynet med Siderødder. Udvendig er den graa- bruun, indvendig er den okkerguul med smaae Striber. Dens Lugt ligner Kampserlugt og er i større Mængde bedøvende. Smagen er starp kryddret og bitter. Den sindes undertiden blandet med andre Rødder. Den bruges imod Krampe, især ved Epilepsie, Hysterie, ved Mavekrampe, Nervefeber, ogsaa som Huusmiddel; men der tilraadrs da For- slgtighed. Der gives flere Slags Baldrian. 26) * + Brækrod (t. Brcchwurzel, lak Radix Ipecacuanhae grisen 8. an- iiulata) af Cephaelis Ipecacuanha, en lille perennerendc Skovplante i Brasilien. Roden ct cylindrisk, snart tykkere, snart tyndere og indtil 5 Tom. lang. Den seer ud, som om ben var sammensat as smaae Stykker, trukne paa en Traad. Roden er temmelig stjor, udvendig graa eller morkebruun, indvendig guulagtig. Den lugter kun svag, men ikke behagelig. Barken af Noden smager bittert og modbydeligt, vg heri indeholdes dens virksomme Bcstanddeel, 1 ti °/o Emetin. Brækroden anvendes hyppigt i Medicinen, i fuld Dosis for at bevirke Brækning, i mindre Dosis for at berolige og bevirke Sved, saaledcs i sorstjellige feberagtige Sygdomme, i Tvphus, Cholera, for Krampe, Nervesygdomme, Bugløb etc. Før kom flere Slags Brækrod fra Amerika i Handelen (see Lachmann & Reichenbach). 27) Sæheurlerod, Vankerod (t. Scisenkrautwurzel, Waschwurzel, lat. Radix Saponariac rub'.ae) af Saponaria officinalis, der er percnnerende og voxel oste i Europa vild og dyrkes hist og her, s. Er. ved Erfurt. Roden er af cylindrisk Form, 1 a 2 Lin. tyk, l'øiet og grenet, udvendig bruunrod, rynket, furet. Den er uden Lugt vg har en sødagtig, starp Smag. Chcmift bestaacr den af: et i iltert Ertractivstof, et Harpir, Bassoun og Saponin. Den anvendes i Medicinen som et styrkende og blodrensendt Middel, s. Ex. imod Benene, Gigt, Rheumatisme, Skrophler etc.; technist som Surrogat