Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

126 %. Spelthvede st. Dinkel, Spelten, Spelz, lat. Triticum spelta et zea] er ei eget Slags Hvede, i flere Varieteter, for det meste i trekantede Korn, som dyrkes blandt andet i Wurtcmberg. Fran- ken og Ungarn og giver et meget smukt hvidt Meel, med lidet Klæbestof, hvorfor det ikke finder Anvendelse til Brod, men kun til flint Bagværk, til hvilken Brug det foretrækkes for Hvedemcel. Man har ogsaa afskallet Spelthvede sgcgarbte Fesenj i Handelen. 3. Kug [t. Roggen, engl. Rye, ft. Seigle, lat. Secale cereale] dyrkes navnli gen i det nordlige Europa og tjener som Brødkorn for Indbyggerne i en stor Deel as Tydflland, de oster- rigfle Stater, Rusland, Skandinavien, Holland og flere Lande. Ligesom ved Hvede har man ogsaa her Sommer- og Vinterrug. Sommerrugens Kjerner og Straa ere mindre end Vinterrugens og ben forekommer derfor ikke saa meget. Rugkjernernc ere mindre end Hvede; alligevel kunne disse Sædeartcr undertiden ligne hinanden meget. Rugmeel er sjeldent saa hvidt og velsmagende som Hvedemcel. As Rug har man talrige Afarter, som tildeels i Handelen føre Navn ester Landene og Provindserne, hvor de dyrkes eller avles. Man har saaledes dansk Rug, Provstirug (fra „Probstei" ved Kieler Fjord), St. Hans-Rug citer ungersk Korn, der dyrkes i Ungarn, men sial stamme fra Slügs.lDanmark. Begge ere fortrinlige Varieteter. Slowakernes Jkrica og amerikansk Løbckorn ere ligeledes mærkelige. Vuskrug forekommer i Rusland og flere Steder. I Handelen i Norge, Danmark og Svcrrig cr ostersoift Rug, tørret og utørret, visse 51ar meget betydelig. England noterer fremmed og,indenlandsk; men i England cr Rug ikke Brødkorn. I nogle Lande dyrkes Vlandkorn (t. Mcngkorn), en Blanding af Rug og Hvede, især i Ungarn. I en Priiscourant fra Karbutsch & Co. i Stettin, hvilken Plads maa betragtes som Centralpunktet for Frøhandel til Norden, findes anført: ægte Prov- stirug, Hasselburger do., Riesenstauden do. (Kjempebuskrug). Rug stal inde- holde 65% Meel. Vægten er atmindeligviis 120 ä 125 u holl., 12 L.K' 12K" pr. danst Hlludkl. Tønde. Af Rug har Danmark i Reglen den største Assætning til Norge, Svcrrig og Bilandene Jsland og Grønland. 4. Bys (t. Gerste, engl. Barley, ft. Oi-ge, lat. Hordeum vulgare) cr en Kornart, hvis Kjerner ere mere buttede og furefcc end de forhen Anførte. Bygkjerncn løber ogsaa gjerne ud i en lang, tynd Spids, der ender som et fiint Straa. Byg dyrkes almindelig i ben tem- pererede Deel as Europa, Asien og Afrika. Man har mangfoldige Afarter af Byg, s. Ex. Llags.ChevalierbYg (Cavalierbyg), Himalajabyg, Paasuglbyg, Na.mptobyg, An natby g, Jerusalem s by g etc. Almindelig inddeles Bygget i Handelen efter Axe- nes Form, om de have to eller sex Rader Korn, og man har saaledes toradet [2r] Byg ft. zweizeilige Gerste, engl. two-rowed, long-carcd, lat. Hordeum distichon] og sexradet [6r] Byg st. sechszeilige Gerste, engl. six-rowed, i Skotland Bigg or Bear, lat. H. hexastichon]. Toradet Byg er mere glat end sexradet og almindeligst i England, Tydflland og i de bedre Egne i Danmark; sexradet Byg, der cr mere ru og meclrigere. dyrkes meer i magere Egne. I England forekommer et Byg, som kaldes Riisbvg [H. zeocriton]. Ester Dyrkningsmaaden adfliller man Vinter- og Sommerbyg. Kjernerne af det første ere stundom blaalige, gjerne mindre og bedre til Brod, medens de sidste ere