Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

6 Varer have et glindsende Brud, andre et glat, eller mat, eller splintret, eller hakket, eller trevlet, eller mufftet Brud o. s. v. Man lægger især Mærke til Bruddct ved Krystallerne og Mineralierne. 9. Ved Varernes Understøttelse gjørcs undertiden Brug af de Forhold, som de sor- ftjellige Legemer vise til Electriciteten og Magnetismen. Rav og Gummi- Copal have stundom megen Lighed med hinanden; men man vced, at deres For- hold til Electriciteten er sorfljelligt; gnides Rav cit Smule (paa Ærmet), til- trækker det strar lette Gjenstande, dette er ei, eller dog i mindre Grad, Tilfælde med Gummi-Copal. Jern tiltrækkes af Magneten, saaledes ikke andre Metaller. 10. Sprodhed og Serghed maa man undertiden appellere tit, naar man vil kjende Darer, som ellers have Lighed med hinanden. Saaledes viser (et Korn) Gummi- Sandarak, naar det tygges imellem Tænderne, sig sprød og stjclner sig derved fra Gummi-Mastix, som viser sig feig. 11. De chemi ske Kjende mærker, som vise sig ved Varerne, ere betingede af Varernes chemifle Sammensætning og træde især frem ved Anvendelsen as Reagcntier, hvis Antal ved Chemiens nuværende Uddannelse cr overordentlig stort. De kunne derfor kun her berøres, hvorimod deres Anvendelse tidt sorekommcr ved de for- fljcllige Varer. 12. Den Vægh et Legeme har, uden Hensyn til dets Volumen, kaldes dets absolute Vægt, imedens den Vægt, et Legeme viser med Hensyn til dets Volumen, kaldes dets specifiske Vægt. Bed at bestemme et Legemes specifiske Vægt antager man Vandet — 1. Er et Legeme tungere end Vand, d. e. synker det i Vandet, saa betegnes dette med et heclt Tal eller med et hcelt Tal og en Brok; er det lettere end Vand, d. e. flyder det paa Vandet, saa betegnes det ved cii Brok, sædvanligsi en Decimalbrøk. Guldets sp. Vægt er — 19,25 vil sige, nt Guldet er 191/» Gange tungere end Vand. Bøgetræets sp. Bægt cr — 0,59 — 0,6, vil sige, at det er 59Aoo til a/5 saa tungt som Vand. (See iøvrigt Haandbog for Handelsregning af Svenn.6 Langkjer). Et fast Legemes sp. Vægt sindes paa følgende Maade: Legemet veics forst (i Lusten) og denne Vægt, optaget s. Ex. i Lod eller Grammes, nedflrives. Legemet hænges nu under Vægtskaalen i en Silketraad eller i et Hestehaar for at veies i Vand. (Den £iii$ „ Vandet haves i, bør være saa rummelig, at Legemet kan sænkes et Par Tom. ned deri og ikke berøre Bunden eller Siderne) Er Legemet nu med Nøiagtighed veiet i Vand, bør denne Vægt, der naturligviis er mindre end den forrige, strives neden under hiin Vægt i Luften, hvorfra den subtraheres. Resten cr Legemets Tab i Vand. Denne Rest divideres i Vægten, som Legemet vciede i Luften, og Qvotienten er Legemets sp. Vægt. F. Ex. Et Stykke Jern vog 16,120 Grammer i Luften. 14,0 20 dito i Vandet. 2,100. Altsaa 1612O/2ioo — 7, 676 Jernets sp. Vægt (Vægtfylde). Et flydende Legemes sp. Vægt sindes saaledes: Man tager et Glas eller en Flaske, vcier den tom, fylder den med Vand og beter den igjen. Disse to Bægter subtraheres fra hinanden. Nu fyldes Glasset med den Vædske, hvis sp. Vægt skal veies. Fra denne sidste Vægt subtraheres det tomme Glasses Vægt, og med denne Rest divideres den første Rest. F. Ex. Svovlsyrens