Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

ogM af Folelscn, Lugten, Smagen maa der idelig gjores Brug. 4. Ved Hjælp af Følelsen crc vi tidt istand til at fljelne imellem Ting, ja at fjende Farverne. Bi bruge gjerne Fingrene eller Tungen. Det har nemlig viist sig, at adskillige Ting have den Egenflab, at de stærkt tiltrække Fugtighed; lægges en saadan Ting paa den fugtige Tunge, saa tiltrækkes denne, idet der opstaaer et lufttomt Rum ved Faglighedens Absorption, som den ydre Lust igjen søger at indtage og derved trykker Tungen til Gjcnstanden. Andre Legemer have den Egenskab, at de gjerne hænge ved Huden, man kalder det Klæbrighed. Atter Andre vise sig bløde, rue, ha ar de, fedtede etc. at folepaa. Gjør heri Forsøg med Harpixer og Gummier, Salep og Kartoffelmcel, Kridt og Pibeleer. Fiin por eller Uld er anderledes at fole paa end grov Hør eller Uld. 5. Smagen. Ded alle de Ting, som tjene til Levnetsmidler, er det en Selvfølge, at Smagen fornemineligen gjælder som hoieste Autoritet. Der gives Varer, som næsten ene prøves ved Smagen f. Ex. Viin. Jmidlcrtid er det klart as det Fore- gaaende, at bi ikke altid komme en Ting i .Munden for at smage paa den, undertiden skeer det for at erfare, hvad Virkning den gjør paa Tungen, Spyttet, pa sen etc. Den forfkjellige Smag betegnes i Sproget, deels ved Adjectiver, deels ved Substantiver. En sød Smag har Sukker, en fimr Eddike; man taler ogsaa om Sukkersmag, Eddikesmag o. s. v. Bccsk er Galde, Raamelk etc. bittert, dovent, suurt er Ol etc., væmmelig er Dyvelsdræk, ckel og mod- bydelig er megen Medicin, sammensnerpende ere flere Garvestoffer, aromatisk ere flere Krybener, skarp er spansk Peber. Alle disse og lignende Jndvirkninger paa Smagen have igjen deres sorskjelligc Grader og Modisicationer, som der paa passende Maadcr maa søges Betegnelser til, og den store Rigdom af disse Be- tegnelser er noksom et Beviis paa Smagens Vigtighed. 6. Lugten. Ligesom Terminologien, som angaaer denne Sands, ncppc er saa riig paa Betegnelser som den Forrige, saalcdcs synes her ogsaa mindre Enighed hos de forftjellige Jndividier tilstede, om hvad der bor kaldes behageligt eller ubehageligt, stygt eller deiligt etc. Saaledes er Tobakslugten ofte en Vederstygge- lighed for den, som ikke ryger; Dyvelsdræk er for os modbydeligt, for Araberne stal den være en Vellugt. Vore Begreber stemme oste ikke ovcreens, hverken i Lugt eller Smag med Grønlændernes, som bestandig have Urinballien i Værelset, dyppe sin Føde i Tran (Tran drikke de i øvrigt ikke). De gamle Koner i Familien have at be- sørge Skindtilbercdningen; denne Bestilling udføre de ved at plukke med Tænderne -paarene af Skindene, efter at de ere udblødte i Urinballien. Bi væinmes, naar man fortæller os om Grønlændernes nedgravede Livret Mikkiak. 7. Ogjaa Hørelsen kan anvises sin Virksomhed ved Barernes Undersøgelse, saa- ledes er det et ^egn paa Godhed naar engelsk Tin knittrer ved at boies. Om Glasflasker eller Kar ere sprukne eller have Skade, prøve vi ved at slaae to og to mod hinanden; den Lyd, der ved Sammenflagningen hores, tilkjendegiver om de ere itu eller ikke. En Mønts Klang prøves ved at lade den falde — paa Bordet etc. De Kjendemarker, som Varerne saaledes vise ved at man undersøger dem ved Hjælp as Sandserne, kalder man undertiden de Physiologiske. 8. Bruddet, som viser sig, naar faste Legemer brakkes, er meget forfljelligt ved de forftjellige Varer, og dette tjener igjen som et Middel til at fjende bcm. Nogle