Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

4 b) Det synes meest passende her at følge Jnddelingen af Farverne i otte Hoved- farver : hvid, graa, sort, blaa, grøn, guul, røb, Bruun, og hvis for- fljellige Nuancer igjen bestemmes ved hvid: krid-, snee-, lilie-, guul-, mclkc-, marmor-, tin-, sølv-, o. s. v. graa: afle-, lyse-, mørke-, smudsig-, blaalig-, guul-, staal-, perle-, o. s. v. sort: beg-, kul-, ravn-, o. s. v. blaa: himmel-, lasur-, indigo-, lyse-, mørke-, o. s. v. grøn: græs-, smaragd-, oliven-, sidsten-, lyse-, mørke-, kaal- o. s. v. guul: citron-, svovl-, isabel-, honning-, orange-, vox-, vissen-, safran-, guld-, chrom- o. s. v. rod: blod-, rosen-, stoklak-, ild-, carmin-, kirsebær-, tegl-, tyrkisk-, kobber-, chrom- o. s. v. Bruun: lever-, sorte-, kastanie-, kaffe-, blank- o. s. v. Eiendommelige Farvetoninger ere: Jrisering (Iris o: Regnbuen), der ved gjennemsigtige Ting hidrører fra Nevner i det Jndre; men forkommer ogsaa ved andre Legemer, s. Ex. naar man seer paa Pariserblaat. Straalebrydning, s. Ex. Ædelstene. Anløben, som det forekommer s. Ex., ved Staal, hvor det hidrører fra Glod- uingen; Skjeereinstrumenter anlobcs til Jern guult, til Træ purpurrødt, til Uhr- fjedre anløbcs de blaat. Det er oste tilfældet, at Varer vise en anden (mørkere) Farve, naar de ere i end naar de sindes mere sordelte (enkelte); 23iin, Olie ic. viser sig meer farvet i større Glas end i smaae. o) Gjennemsigtighed har et Legeme, som lader faa mange Lysstraaler falde igjcnnem, at Gjensiande kunne fjendes bag ved samme; ugjennemsigtigt kaldes det Legeme, som ikke lader Lysstraaler igjcnnem, men dcels opsluger dem, deels kaster dem tilbage. Men har ogsaa halvgjennemsigtige Legemer. 3- haardhed. Glas kan ridse i Kridt, men Diamanten kan ridse i Glas; det vil ikke sige andet, end at Glas er haardere end Kridt, blödere end Diamanten; eller Diamanten er haardere, men Kridtet blødere end begge. Haardhedens Grader maales ikke ved Hjælp af noget egentligt Jnstrument, men Mineralogen Mohs har sammenstillet 10 Mineralier efter den Grad af Haardhed, som hvert besidder og herefter betegner man sierne, ved Anførelse af de vedføiede Tal, Legemernes Haardhedsgrad. Deere: 1. Talkjord. 2. Sternsalt. 3. Kalkspath. 4. Flusspath. 5. Apatit. 6. Feldspath. 7. Qvarts. 8. Topas. 9. Korund. 10. Diamant. Er Jernvitriolens Haardhed = 2/ faa vil det sige, at det har samme Haardhed som Steensalt. Et Legems Haardhed, som ikke falder sammen med nogen, men imellem to af de i Scalaen anførte Mineralier, betegnes med dets nærmest til- fvarende mindre ^al og en Brok; s. Ex. 4,5 betyder, at Legemet har en Haard- hed, som er midt imellem Flusspath og Apatit. Legemerne have adskillige Egen- skaber, fom ere tildeels betingede ved deres Haardhed: f. Ex. ff'jøt, bøjelig, sprød, stiv o. s. v. En Sukkertop, som har en meget hvid Farve, stor Haard- hcd og Klang, viser derved Tegn paa Godhed. .. ^u'meo Undersøgelse er det en bekjendt Sag, at man bør anvende alle yne Landser; Synet kommer næsten altid, Hørelsen derimod sjeldnere til Anvendelse;