Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

3 Uårernes Mjenhemærfter. Dil man undersøge Varernes Natur, Tilstand og Forhold, retter man især sit Diemærke paa følgende: 1. Den ydre Form. Med Hensyn til den ydre Form s Aggregatformen) cre Varerne, som Legemerne overhovedet, enten flydende eller faste. Flydende kaldes den Vare, som i sine Smaapartikler er saa bevægelig, at den modtager enhver Form, der gives den af det faste Legeme, som indcflutter den; men beholder kun denne Form saalænge som den ydre Virkning vedvarer. Den er elastisk flydende, saasom Luft,-Gas, Damp, eller draabeflydende, saasvm Vand, visse Olier etc. Aum. Gas og Luft betyde eet og det samme. Dampe kaldes saadanne elastiske flydende Legemer, hvis Tæthed ci forandres ved uforandret Temperatur, fordi Trykket tiltager. Gasarternes Tæthed tiltager derimod i Reglen i samme Forhold til en vis Grad ved uforandret Temperatur som Trykket forøges. Alle Legemer bestaac af en Forening as utallige Smaadele, som kaldes Atomer, og ikke kunne deles. Atomerne stræbe, ifølge cn ciendommelia Kraft, som man kalder Molccularattraction, at blive forenede. Naar Tiltrækningen finder Sted imellem Atomer af famine Natur, kaldes den Cohæsion, finder den Sted imellem Atomer as sorstjellig Natur, kaldes den Affinitet. En anden Cohee- sivnen modsat Krast kaldes Expansionskraft. Ved faste Legemer er Cohæstonskraftcn, ved flydende Erpansionskraften den fremherskende. Varmen har en tilintetgjmende Indvirkning paa Cohæsionskraften, den bevirker ved flere faste Legemer, at de gaae over til flydende, og den Temperatur, hvorved dette steer, kaldes Smeltepunktet. Den Temperatur, hvorved et Legeme gaaer over i gasförmig Tilstand, kaldes Ko g ep u net. Derudfordres ved de sor- fljellige Legemer meget forstjellige Varmegrader inden Smcltepunctet indtræder. Det samme er Tilfælde med Kogepunktet. Draabeflydende Legemer stræbe efter at gaae over j elastisk flydende Tilstand og at indtage Dampform. Virk- ningen as denne Stræben kaldes Tension (Spændkraft). Det Jnstrument, hvormed et Legemes Temperatur maalcs og bestemmes, kaldes Ther- mometer, hvorimod det^ Instrument, der maaler og bestemmer den atmosphæriske Lufts Tryk, kaldes Barometer. (Begge Instrumenter sindes beskrevne i de forffjellige Lærebøger i Physik og Chemie. ^Det Første ogsaa i Haandbog i Handelsregning af Svenno Langkjer). 2. Legemernes optiske Egenskaber: Farve, Glands og Gjennemsigtighed. , Den Virkning, som de forstjeilige Legemers Substants udøver paa Lyset, idet den lader samme-heclt eller deelviis gaar igjennem, eller kaster det tilbage, er af stor Vigtighed, naar ^pørgsmaalet er om at fjende eller undersøge en Vare, og giver Anledning til Lysets forskjellige Modifikationer, som benævnes: Glands, Farve og Gjennemsigtighed. a) De nærmere Bestemmelser for disse Lysets Modisicationer hentes fra Ligheder. Man taler saaledes om Diamantglands, naar et Legeme viser en Glands, der ligner Diamantens. Glasglands ligner Glassets, Metalglands den Glands, som poleret Metal viser. Fedtglands iagttages s. Ex. ved med Fedt indsmurte Ting og ved visse Gummier. Silke gland s kan meddeles flere Toicr, som ikke cre Silke. Sodglands rc. Glandscn fan, hvad der iovrigt forstaaer sig as sig selv, sinde Sted i forffjellige Grader, som betegnes ved f. Er svagt stærkt, smukt, klart, g! indsen de etc. 1*