Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

8 Farveri. Farveri er ben Kunst at kunne befæste paa de forfljcllige Garn og Toier ægte Farver, at kunne tilberede Farverne og gjsre de Gjenstande, som flulle farves, modtage- lige derfor. Ved Malerierne og Farveanstrøg er derimod Farvernes Befæstelse paa de malede Gjenstande kun mechanist og understøttet af et Klæbemiddel f. Ex. Gummi, Fernis, Liim. Ved saadannc Midler, som kunne opløse disse, kunne derfor Farverne borttages. Omendfljondt der i Ordets egentlige Forstand ikke gives ægte Farver, idet de alle heelt eller tildeels kunne tilintetgjøres ved Agentier, s. Ex. Syrer, Alkalier, Bleginidler, eller i Tiden ved Luftens og Lysets Jndvirkning, saa har man dog længe kjendt Farver, som ere istand til at modstaae de Indvirkninger as Lys, Vand, Sæbe, Lud, som ere de almindeligste, og saadannc Farver faae Navn af ægte Farver. Kan en Farve ikke modstaae Sol, Lys, Band og Sæbe, som det forekommer i det daglige Liv, kalder man den uægte. Flere Farver synes at holde en Middelvej, saaledes holde sig Krapsarver imod Sæbe, men ci imod Syrer; Berlincrblaat er bestandigt imod Syrer, men ikke imod Sæbe og Alkalier. Der gives en stor Deel Farver, som ikke ere ægte uden ved at anvendes i Forbindelse med et tredie Legeme, cn saakaldct Beidse (Mor- dant); saadannc Farver kaldes efter Bancroft adjective, hertil høre: Krap, Coche- nille, Farvetræer og de allerfleste Farvematerialier. De øvrige kaldes substantive og hertil kunne regnes: Jndigo, Baid, Saflor, Gurgemeie, Orseille, Orlean, Purpursneglcn, Bongshy-Frugterne, Jern- og Chromilter og enkelte andre Mineralicr. De substantive Farvemidler have saaledes Bindemidlet i sig, til de adjective bor det tilsættes. Naar man skjelner imellem Beidser og farvende Stoffe, saa er dette reent empirist og ingenlunde Noget, der kræves i Videnflaben. De sædvanligste Mordants ere: eddikesuurt Jernoxydul, eddikesuurt Aluminium- oxyd (Alun) især til Silkevarer; Alun i Forbindelse med Viinsteen og salpetersaltsuurt Tinoxyd, især til Uldvare og eddikcsuur Leerjord, samt eddikesuur Jernoxydul', især paa Bomuld og Lærred. Disse Bcidsningsmidlcr befæster man først paa Tøict, d. e. dette mord an c er es (beidses), og naar det dcrpaa bringes iFarvebadet, indgaacr Farve- stoffet cn uopløselig Forbindelse med Beidsen uden at slippe Tsiet. Heraf følger, at en Beidse maa besidde tre Egenskaber: 1) Uopløselighed i Vand, 2) Evne til at for- binde stg uopløselig med det vævede Stof og 3) at indgaae uopløselig Forbindelse med Farvestoffet. Det er imidlertid interessant at lægge Mærke til, at eet og samme Farve- stof, idet det indgaaer Forbindelse med forstjellig Beidse, ogsaa viser cn forfljellig Farve. Saaledes viser sig Qværcitrin i Forbindelse med eddikesuur Leerjord guul, men i For- bindelse med eddikesuurt Jernoxydul graa. Karmin viser med eddikesuurLeerjord en røb, med Jernbridse en sslvgraa Farve. Alizarin giver med Leerjordbeidse cn rod, med Iernbeidse en kulsort Farve. Hensigten med Farvning er, at give Traadene en saa ægte og smuk Farve som muligt, uden at de i mindste Maade lide noget ved at de indgaae denne Forbindelse med Farvestoffet. Ved et Farvestof forstaaes et farvende Legeme, ved cn Farvevare forstaaes tillige Stoffets Opholdsted. Kraproden er en Farvevare, hvori Krappen er Farve- stoffet. Unddragcs Farvevaren sit Farvestof, er den ikke længere nogen Farvevare. Det er en meget vigtig Operation at kunne adskille Farvestoffet fra Farvevaren.