Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

I. Deel. Planteriget i Afdeling. Farvematerialierne. I. Gruppe. Asdderue. Krap, stydsk Krapp, Färberröche, engs. Madder, fransk Garance, Alizari, holl. Mec, Meekrap, jfæbttlon iial. Robbia, spansk Granza, lat. Kubia tinctorum (IV. I,.) cr, i Handelen, Roden af &nltnr- Krapplanten, der cr vild i det sydlige Europa og Asien, forvildet i Mellemeuropa ogsaa i Dan- mark, f. Ex. ved St. Iorgenssø ved Kjøbenhavn, men stammer fra Jndien og Levanten. Roden cr nogle Tom. lang, noget tykkere end en Pennepose og udvendig af bruunlig, indvendig af guulrod Farve, med en bitter Smag uden Lugt. For antog man, at den indeholdt sein Farvestoffer; nu ere Chemikerne enige i, at den kun indeholder eet, nemlig å'anthin, som ved længere Opbevaring gaaer over til Rubiacin og senere til Alizarin. Denne Forvandling foregaacr ved en i Roden værende qvælstofholdig Sub- stants, og da Farvekraftcn derved bliver til og tiltager, kaldes denne Forvandling Krappens Boxen (Wachsen). Krappens Cultur udkræver en frugtbar, kalkholdig Jordbund. Levanten og Syden forplantes den ved Fro, i Norden ved Aflæggere (Stiklinger) (i April eg Mai), hvor da Kraproden for bliver tjenlig. Scent om Efteraaret, naar Bladene og Stengel ere hcnvisnede, opgraves Roden, sorteres og tørres enten i Solen og Luften (Levanten) eller i dertil indrettede Tørrestuer. 5 Sti utønet gü>e 1 tørret Krap. Derpaa følger Stampningen (Tærskningen) og Sigtningen i en saakaldet Etage-Sigte, hvis underste Master ere finere end de øverste, fvr at sondre de mindre Stodder fra de større. Siden males Rødderne paa Krapmøllen til Pulver. Saadan Krap kaldes berøvet (berovsde) Krap, og er den bedste. Males Rødderne inden foregaaende Stampning og Sigtning, da erholdes ben ubersvede (onberoofde) Krap, Mulkrap males as Barken og Bidelene. Dette er den ringeste Krap, og kan kun anvendes til mindre rene Farver, ikke til Rodt. Krappen kommer i Reglen malet, sjclden i umalede Rødder i Handelen, undtagen levantisk.