Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

10 Flagg. Folgende Slags ere de almindeligste i Handelen: 1. Levantisk eller tyrkisk Krap (Alizari). Man har heraf flere Sorteringer: fra Smyrna, Cypern, Ægypten, Skiros og Tipolis, hvor af den første har Fortrinnet. Den dyrkes især i Livadia (Bøotien), paa Sletten ved Koula og omkring Smyrna. Den levantiske Krap er farverigere end den europæiske. Den opgraves først i det sjette Aar, imedens den europæiske tages i 2det og 3die Aar; maastee er ogsaa dens Pleie og Behandling hensigtsmæssigere. De Rødder, som cre røbe i Bruddct, foretrækkes sor dem, som cre gule. Den kommer i Baller (paa 300 tu og større) he elt i Handelen og males siden paa Krapmøllerne i Europa. Den gaaer sornemligen til Syd-Europa og England. Ordinations- stederne cre Handelspladserne ved Middelhavet, især Triest. Thara er gjerne 4°/o. Kommer ogsaa i Fade. 2. Avignon Krap, der dyrkes paa de tørre Sumpe ved Sorgues Bredder ved Avignon i Frankrig, udmærker sig ved sit sine Pulver, sin aromatiske Lugt og en sød noget sammensnerpende Smag. I frist Tilstand er dens Farve blegrød, Bruun. Godt tørret og vel tillukket kan den opbevares længe uden at fordærvcs, da den ikke tiltrækker Fugtighed af den atmosphæriske Luft. I tre Landskaber i Avignon forholder Jordbundens Kalkholdighed sig til hinanden som 93 til 40 til 8; i det forste voxer den fortinlige Palud, (Palus o: Sump), mørkerød, i den anden den mindre gode Roso og i den tredie den simple Zaune. I disse tre Sortimenter forekommer Avignon Krap. I Priiscouranterne forekomme flere Betegnelser med Hensyn til Kroppens Fiin- hed, Reenhed og Godhed, saasom O, OF, CF, MC, F, SF, SFF, EX, FFF etc. o: ordinair, ordinairfiin, Couleur fun, middel Couleur, ftiit, supersiin etc. Billon er ringcste Sort. Tilmed finder man anført paa Krapfadene og Krapproverne, hvorledes Palud er blandet med Rosé, f. Ex. RIT, o: 2 Palud in eb 1 Rosé, RRP, o: 2 Rosé med 1 Palud. pp betyder rcen Palud. Denne Sidste anvendes sornemligen, hvor man vil have en smuk blaa Violet og dyb Sort. Blandingerne med Kosé tjene til at frembringe stjont tyrkisk Rødt, Rosa /omn!). etc. Avignon Krap forsendes i Fade paa 1600 ft (virkelig Thara). Fadene cre af hvidt Træ og indvendig forede med Pappapiir. Forsendelsen skeer fra Avignon, Marseille og Montpellier. En stor Deel gaaer nu til Osterrig. 3. Elsaß Krap dyrkes ved Strasburg, Colmar og flere Steder og kommer i Han- delen malet fiint som Avignon-, eller grovt som hollandsk Krap. Den har en gjcnnem- trcrngcnde Lugt og mindre sod Smag. Dens Farve er rodguul og bliver med Tiden mørkere. Ester to a tre Aars Opbevaring give de bedre Sorter skjønne, ægte Farver, som modstaae Sollys og Sæbe; bliver den ældre, taber den sig. Qvaliteterne varieres her ei saa stærkt som ved Avignon; de erc derfor til- forladeligere. Sorteringsskalaen er S SF, SF, FF, MF og 0 c(lcr Mull (Billon). Den gaaer til Omegnen, Belgien og Sydtydflland. Et heclt Fad er 1200 .ft; ogsaa gives der Ve, V» og Ve Fade. Strasburg er Hovedpladsen. Ved fransk Krap forekommer Benævnelser Garance, o: malet Krap, Garance robée o: den finest sigtede og revne Sort, Garance non robée, o: hvad der fra det Forrige forblev i Sigten, og som atter behandles ved Tørring, Maling og Sigtning. Endnu en yderligere Rest giver Garance grappdc (fineste Sort).