Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

11 4. Hollandsk Krap dyrkes sornemligen i Provindsen Zeeland, og især Paa Verne Schouwen og Zuid-Beveland. Den holdes af Nogle sor lige saa god, af Andre for bedre endnu end Avignon Krap. Hvad der meget bidrager til dens Renomme ere dc Foranstaltninger, som ere trufne af Rcgjcringcn med Hensyn til deres Dragning og Forpakning. Dens grove Pulver hidrører fra, at Malningen ikke foretages af Fabrikanterne, eller paa nogen kunstmæssig Maade, men af Landmanden paa gammel Viis. Hollandsk Krap har en stærk, ubehagelig Lugt, er i Begyndelsen sød, siden bitter af Smag, noget fugtig at føle paa, den tiltrækker den atmosphænfle Lufts Fugtighed, og sætter man den i c tt Kjeld er eller paa et andet fugtigt Sted, gaacr dens Orangefarve snart over til Rødt. Dens Volumen og Vægt forøges, dens Farvckraft tiltager en Fjerdedeel ved dens Voxen, og med imellem 2 a 3 Aar har dens Godhed naaet sit Hoidepunct og taber sig derpaa. (Om dette sidste Punct ere ikke Alle enige, idet Nogle antage, at den ikke taber sig med Alderen). Den ydre Hud (Bark) og Rodtrevlerne give ved første Stampning og Sigt- ning den saakaldte a) Mul, Mulkrap, Stovrodt, Korte, den ringeste Krap. Den anvendes blot 6*1^5. til Sort og urene Farver, og koster ca. Ve saa meget som god Krap. b) Overstampet (gemecne) Krap fremkommer ved første Overstampning ester at Rødderne ere befriede sor Barken og Bidelene. c) Beroofder Krap, Korkrap, Fyne, Crops et Melet af de indre Dele, som ved første Overstampning blev til Rest. Denne er, som fremkommen af Rodens Kjerne, den bedste Krap. d) Onberoofder Krap, som erholdes ved at male Rød- derne uflrællede. Den er ringere end de Sidste. Ovaliteten betegnes ved Krap ved fiin, middel, godordinair og ordinair. Fadene ere for- synede med Mærker, som have Hensyn til de nævnte Sorters Blandingsforhold. K bcttybcr onberoofder;I O'/s betyder twee en een o: 2 Dele Fyne og 1 Deel Gemecne; Vi O betyd r een en een o: 1 Deel Fyne og 1 Deel Gemecne. Man har ogsaa Feining fra Tørrestuen: Stoofvagsel, do. fra Mollen: Moo- Icnvagsel (Beci-). Stückenkrap er as torrede, utilberedte Rødder. I Priis- couranten findes Krappen noteret: fiin gammel, fjorgammel ogny. Onberoofter: gammel, fjorgammel og ny. Forsendelsen ffecr i Egefade paa 1000 Hl (virkelig Th ara) og næsten til alle Forsend. Lande. Amsterdam og Rotterdam ere Hovcdpladscrnc. Her paa Pladsen fore- kommer kun hollandst Krap. I Priiscouranter, f. Ex. fra Rotterdam, Antwerpen etc., findes anført de 3 sidste Aargange, hvor da ben trcaarsgamle Krap gjerne staaer hoist i Priis. 5. Schlesisk Krap, Breslauer Rothe, voxcr ved Breslau, Liegnitz, Neumarkt, Auras- etc. Den er ringere end de Foregaacnde, men derfor ogsaa langt billigere. Man har Sommerröthe (Kaimröthe), der graves forst paa Sommeren, og H erb str ö th c, som tages cm Esteraaret. Den Forste er den bedste. Gode Flagr. Kjobmandsvare as Sommerröthe betegnes ifølge Vrageünstruren (für das Nöthc- amt) med WI, en Krone og Aarstallct, den er hostet; for Herbströthe er Tegnet