Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

163 sjelden over 2 til 2'/s Tomme i Omkreds og bcstaacr næsten ganffe as bvid Marv; den bliver stedse flaaret paalangs, aldrig paatværs, og i saadanne Stykker, som have Papiir- bladcncs Længde; da aftager man den tynde Bark og ftjærer den, ved Hjælp af en bred, skarp Kniv, som fastholdes, medens man dreier Stænglen om sin Are, til et spiralfor- migt Blad, som derefter bliver udbredt og presset fladt. Ogsaa bruges dette saakaldte Riispapiir til Hatte, idet man sammenklæber flere Blade og derefter overtrækker det Hele med Silke eller Toi. I Mexico benyttede man paa Aztekerncs Tid den yderste Hud as Agavens store Blade, som et pergamentagtigt Papiir til Skriftmalcricr. Paa Sen Ceylon og i flere Dele af Ostindien skrive Be- boerne sædvanligcn, ester hvad Major Skinner beretter, paa Planten Ola's tynde Blade; i andre Egne anvender man dertil Barken as tt Træ, som bliver kaldt Boji Putta, og af hvilket man aftager Barken i store Stykker. I de europæiske Papiirsabriker anvender man i Reglen til Papiir kun Klude, d. v. s. Rester og Affald as brugte Linnedstoffer, hvis Anvendelse fordrer en Række as Ope- rationer, indtil der fremkommer et brugbart Papiir, Kludepapiir. — Dette Papiir, et meget nyttigt Fabrikat, der med Hensyn til Kundskabernes Udbredelse og Vedligeholdelse giver den nyere Tid ct uvurdeerligt Fortrin fremfor Oldtiden, synes først at være op- funden i China omtrent ved Begyndelsen af den christlige Tidsregning, og blev derfra, som man antager, i Begyndelsen af det ottende Aarhundredc bragt til Mekka, hvorefter Araberne i deres Erobringers og Colonisations hurtige Løb bragte denne Kunst til Ber- bcrict, hvorfra den forplantedes til Spanien ved Enden as det 9. eller i Begyndelsen as det 10. Aarhundredc. Ester Andres Fortællinger har Papiirsabrikationen sin Oprin- delse fra Grækenland, og blev dreven der i de tre nærmest følgende Aarhundredcr. Papiret blev i den tidligere Tid kun sorfcerdiget af Bomuld. Papiir af Linned er i Eu- ropa ikke blevcn forsærdiget førend i 13. eller 14. Aarhundredc. I Aaret 1390 blev en Papiirmølle anlagt ved Nürnberg. Englands første Papiirmøllc oprettede en tydst Juvclecr i Dronning Elisabeths Tjeneste i Dartsord først 1588." (Blumenbach). Saavidt man vecd, anlagde Christian den Fjerde den første Papiirsabrik hertil- lands i Frederiksborg. Denne Fabrik fik en historist Mærkværdighed derved, at Chri- stopher Roscnkrands 1610 daterede et falsk Gjældsbeviis med en ældre Datum end Møllens Anlæg. Allerede 1590 havde Tycho Brahe en Papiirsabrik paa Oen Hvecn. 1625 fik en Borger i Kjøbenhavn, Gødert van Lykke, Bevilling til at anlægge en Pa- piirsabrik. 3 Aarene fra 1635—1643 blev Strandmøllen til en Papiirsabrik. Dronning Charlotte Amalia tjøbtc Strandmøllcn 1690 og indkaldte Johann Drewsen fra Hannover til at sorestaae samme. 1718 bvrtsorpagtedcs den til ham for 5500 Rd. 1723 fik Møllen Eneret til i Kjøbenhavn at kjøbe Klude. 1737 erholdt en Schiøh Bevilling til at anlægge en Papiirfabrik i Rocskilde, Maglekilde kaldet, med Tilladelse til at kjøbe Kludene rundt' omkring i Landet med Undtagelse af Kjøbenhavn. 1733 fik Etatsraad Lichtenberg, der anlagde Fabriken Engelholm, Tilladelse til at samle Klude i Jylland og Fyen. B o m ii 1 <1 (t. Baumwolle, engl. Cotton, fr. Coton) cr for det sydlige Clima det samme som Hor og Hamp for det nordlige. Den er der Gjenstand sor en udbredt Cultur, især i Jndien og den nye Verden. Saavidt endnu er bekjendt, hidrører den Bomuld, som hidindtil er blevcn Gjenstand sor Handelen, fra følgende Planter: