Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

162 Strikker deraf, og af Løget eller Roden bleve Blade tilberedte, paa hvilke man skrev. Løgene bcstaac nemlig af flere tynde Hinder eller smaae Blade, disse tog man fra hin- anden, lagde dem som tynde Strimler paa en Tavle, først paalangs, siden yaatværs, og saaledes flere Lag korsviis over hinanden, limede og befæstede dem og kaldte dem da ved Plantens Navn, hvoraf de vare tagne. Papyrus. Men da hiint, ægyptisk Papnr ikke, som vort, var tilberedt af Klude, hvilket først fer 5 ä 600 Aar siden blev bekjendt og kom i Brug, saa vare Materialiernc, hvormed man skrev, ikkeheller Blæk og Pen, Blyant eller Rødkridtspen, men det var en Jern- eller Becnpind, forneden spids og oventil bred, med hvilken man indgravede, hvad man vilde strive. Ægypterne havde ingen Bogstaver, men Skrift- tegn, som de kaldte Hieroglypher." (Erzählungen aus derWeltgeschichte von ®. 05. Bredow.) „I Sicilien finder man endnu Papyrus i Nærheden af Syrakus ved Pisma (forhen Cyane) og ved en lille Jndso. Denne Plantes Udseende er hoist ejendommelig og saa at sige fremmed. En 8 — 10 Fod, sjelden 15 Fod hoi, trekantet Stængel hæver sig op as Vandet, omgivet af nogle Rodbladc, og bærer paa Spidsen en iyk Buff fine i hinanden slyngede Haar, som meget træffende as Skipperne blive kaldte Barucca (Paryk). Paa Stænglen viser sig hverken Led eller Tegn til Blade; dens horizontale Gjen- nemsnit giver cn'fuldkommen ligesidet Trekant; hele dens Habitus er overeensstemmcnde med vore Cyperusarter, kun Alt forstørret i det Kolossale. I Ægypten voxer denne Plante endnu kun i Omegnen af Damictte og Søen Mcnzaleh. Plantens Sjcldcnhed synes mindre paafalden, naar man erindrer, hvad Strabo beretter derom, at Regjerin- gen, for at sikkre sig sammes Monopol, lod en stor Mængde udrydde og kun taalte dens Dyrkning paa nogle visse Steder, hvor man let kunde bevogte dens Dyrkning og An- vendelse. Plinius fortæller od kun med faa Ord om Maaden at tilberede og benytte den paa. Efter ham pressede man Plantens Hinde saaledes sammen, at Sammenføj- ningen ikke var til at bemærke. Maaikee tilberedte de Gamle Papyrusen, idet de pressede den paa samme Maade, som endnutildags Beboerne paa flere Oer i Sydhavet ylcic at behandle flere Stoffer, som de vide at frembringe af sorskjelligc Planters Hinde, og som tildeels have Liighed med de Gamles Papyrus. Det var den utrættelige La nd olin a i Catanea forbeholden atter at opfinde det gamle Papiirs fuldstændige Tilbcredelsesmaade, hvilken, om ikke af umiddelbar praktisk Nytte, dog for Lidenskaben var af den største Interesse. Han blødgjorde Stænglens ncderste Deel i Vand, aftog den vdcrste grønne Hud, og star den fine, hvide Marv i saa tynde Skiver som muligt; disse bleve lagte korsviis over hinanden, pressede, omhyggelig tørrede, limede, og gave, vistnok ester mange forgjceves Forsag, et fuldkommen brugbart, blændende hvidt Skrivpapiir. Papy- rusens Forfcerdigelse og Udførsel var for de gamle Ægypter en betydelig Handelsgrcen. — Reynier paastaaer, at man betjente sig as denne Plante til Papirets Forfærdigelse indtil det 9. Aarhundrede. Et andet Papiir, tilberedt paa en lignende simpel Frcmgangsmaade, er det chinc- siske Riis- eller Blomslerpapiir, hvilket gjenncm Handelen kommer til Europa, og her bliver anvendt til Malerarbejde, til kunstige Blomsters Forfærdigelse o. s. v. — Man har det i Blade sra 7 —12 Tommers Længde og 5 Tommers Brede, hvilke erc noget tykkere end et Kort, hvide eller farvede forffjelligt ved Kunst, meget gjennemsigtige og bløde; de cre fløjlsagtige at søle paa, lade sig let bøie, men ogsaa let rive itu. Man forsærdiger dem af Stænglerne eller rettere af Marven af en i China, Bengalen o. f.-tL voxende Sump - Plante (Aeschynomene paludosa Roxb.) eller Aeschynomenc aspcra eller lagenaria Loureiro. — Stænglen bliver, efter General Hardwicke'js Udsagn,