Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

Forfatter: Svenné Lankjer

År: 1856

Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 608

UDK: 620.1 (02) gl

1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 622 Forrige Næste
161 Sorteringen foretages enten af Samlerne selv eller as Kjøbmændene o: Mellemhand- lerne, eller af Fabrikanterne. Man tager herved Hensyn til Farven, om be ere meget slidte eller nye, grove eller fine, og faaer saaledes flere (3—20) sorfkjellige Klasser. Til samme Lid fjernes de fremmede Dele, saasom Sømme, Knapper etc. Jo nøjagtigere og omhyggeligere denne Sortering foretages, desto bedre bliver Papiret. De forfljellige Klasser give de forfljellige Sorter Papiir, saasom Pakpapiir, Karduspapiir, Conceptpapiir, Propatria, Bikube (de to Sidste forekomme nu sjclden), Pvstpapiir o. s. v. Man har i sorffjcllige Lande, især i forrige Tider, anseet det for nødvendigt at forbyde Udførselen af Klude; ogsaa i Danmark har Udførselen indtil den senere Tid været forbudt. Nu er Udførselen belagt med høi Told. Fra Hamburg og Bremen gaae mange Klude til Eng- land. De sorteres i S. P. F. F. sSuper-fiin, fiinf, 8. P. F. sSuper-fiinj, F. F. sFiin, fiinj, E. X. sFiin middels, F. sFiins, 8. [©impel], F. B. og W, sUldnej. Fremdeles komme ogsaa Klude fra Livorno (Leghorn) til England. b. Andre til Papiirfabrikationen anvendelige Stoffer. Linned-Kludenes høie Priis har allerede fra tidligere Tid været en Opfordring til at see sig om efter andre Materialier, som kunde tjene istedetsor disse. „Allerede 1764 og i de folgende Aar udførtes af Superintendent Jacob Chr. Schäscr i Regensburg Forsøg paa at gjere Papiir af Straa, Blade as Træer og andre Plantedele." De Materialier, som bedst egne sig til Papiir, ere, efter hvad Erfaringen hidindtil har (ært, folgende: 1) Papiirspaaner, hvoraf man ikke alene kan tilvejebringe Pappapiir og Papiir- machs, men ogsaa Skrivpapiir etc. Papiir, hvorpaa der er trykt, koges i en Opløsning af Wtslud og Natron, behandles derpaa med Sæbevand og vastes. Skrivpapiirspaaner Vaskes blot i Vand med litt Svovlsyre i og derpaa i recnt Vand, inden de bringes i Papiirmøllen. 2) Rester as brugte Rceb, Strikker, Tougværk, Garn etc. kunne bruges til stærkt Pap- og Pakpapiir. Det brune Pakpapiir, som i Birmingham bruges til Jnd- pakning af Jemvarer, er fabrikeret as tjæret Tougværk, som til den Ende opkjobcs i England. 3) Skjæver og Affald ved Hor- og Hampfabrikationen. Som Materiale til Papiirfabrikationen ville disse Gjenstande kun kunne tjene i Egne og paa Pladser, hvor der tilberedes megen Hør eller Hamp. 4) Manilla-Hamp, Hør- og Hampcblaar, Hør- og Hampcstænglcr levere vel et godt Materiale til Papiir, naar blot Prisen ikke er for høi. 5) Strå act af dc forstjcllige Kornarter, s. Ex. Byg, Rug etc. kan anvendes til Pap- og Pakpapiir. Dette fleer ogsaa i Danmark s. Ex. ved Kjøge. Foruden de her Anførte gives der en stor Mængde andre Gjenstande, som lade sig anvende i det tilsigtede Oicmed, men enten ere de forlidet flikkede dertil, f. Ex. Træ, Ror, eller de ere for sjeldne, f. Ex. Humleranker, Althecsterngler, og de kunne derfor ikke her videre berøres. — An- gaacnde Fabrikationen maa jeg henvise til de sorftjellige Lærebøger i Technologien, hvor Fremgangsmaadcn baadc ved Tilberedelsen af Botte- og Maskinpapiir sindes bc- flrcven [f. Blumenbachj. „En bekjendt mærkværdig Bust frembragte det frugtbare Land Delta i Ægypten^,j^. i fordums Dage meget hyppigt; den kaldtes Papyrus; herefter har vort Papiir faact fit Navn. Jet var et Slagö Sivrør med en nærende Marv i Stænglen, som fattige Folk spiste som dagligt Brød; Stænglens Bark var horagtig, saa at man kunde snoe