Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon
Forfatter: Svenné Lankjer
År: 1856
Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 608
UDK: 620.1 (02) gl
1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
161
Sorteringen foretages enten af Samlerne selv eller as Kjøbmændene o: Mellemhand-
lerne, eller af Fabrikanterne. Man tager herved Hensyn til Farven, om be ere meget
slidte eller nye, grove eller fine, og faaer saaledes flere (3—20) sorfkjellige Klasser. Til
samme Lid fjernes de fremmede Dele, saasom Sømme, Knapper etc. Jo nøjagtigere og
omhyggeligere denne Sortering foretages, desto bedre bliver Papiret. De forfljellige
Klasser give de forfljellige Sorter Papiir, saasom Pakpapiir, Karduspapiir, Conceptpapiir,
Propatria, Bikube (de to Sidste forekomme nu sjclden), Pvstpapiir o. s. v. Man har i
sorffjcllige Lande, især i forrige Tider, anseet det for nødvendigt at forbyde Udførselen
af Klude; ogsaa i Danmark har Udførselen indtil den senere Tid været forbudt. Nu er
Udførselen belagt med høi Told. Fra Hamburg og Bremen gaae mange Klude til Eng-
land. De sorteres i S. P. F. F. sSuper-fiin, fiinf, 8. P. F. sSuper-fiinj, F. F. sFiin,
fiinj, E. X. sFiin middels, F. sFiins, 8. [©impel], F. B. og W, sUldnej. Fremdeles
komme ogsaa Klude fra Livorno (Leghorn) til England.
b. Andre til Papiirfabrikationen anvendelige Stoffer.
Linned-Kludenes høie Priis har allerede fra tidligere Tid været en Opfordring til at
see sig om efter andre Materialier, som kunde tjene istedetsor disse. „Allerede 1764 og
i de folgende Aar udførtes af Superintendent Jacob Chr. Schäscr i Regensburg Forsøg
paa at gjere Papiir af Straa, Blade as Træer og andre Plantedele." De Materialier,
som bedst egne sig til Papiir, ere, efter hvad Erfaringen hidindtil har (ært, folgende:
1) Papiirspaaner, hvoraf man ikke alene kan tilvejebringe Pappapiir og Papiir-
machs, men ogsaa Skrivpapiir etc. Papiir, hvorpaa der er trykt, koges i en Opløsning
af Wtslud og Natron, behandles derpaa med Sæbevand og vastes. Skrivpapiirspaaner
Vaskes blot i Vand med litt Svovlsyre i og derpaa i recnt Vand, inden de bringes i
Papiirmøllen.
2) Rester as brugte Rceb, Strikker, Tougværk, Garn etc. kunne bruges
til stærkt Pap- og Pakpapiir. Det brune Pakpapiir, som i Birmingham bruges til Jnd-
pakning af Jemvarer, er fabrikeret as tjæret Tougværk, som til den Ende opkjobcs i
England.
3) Skjæver og Affald ved Hor- og Hampfabrikationen. Som Materiale til
Papiirfabrikationen ville disse Gjenstande kun kunne tjene i Egne og paa Pladser, hvor
der tilberedes megen Hør eller Hamp.
4) Manilla-Hamp, Hør- og Hampcblaar, Hør- og Hampcstænglcr
levere vel et godt Materiale til Papiir, naar blot Prisen ikke er for høi.
5) Strå act af dc forstjcllige Kornarter, s. Ex. Byg, Rug etc. kan anvendes til
Pap- og Pakpapiir. Dette fleer ogsaa i Danmark s. Ex. ved Kjøge. Foruden de her
Anførte gives der en stor Mængde andre Gjenstande, som lade sig anvende i det tilsigtede
Oicmed, men enten ere de forlidet flikkede dertil, f. Ex. Træ, Ror, eller de ere for sjeldne,
f. Ex. Humleranker, Althecsterngler, og de kunne derfor ikke her videre berøres. — An-
gaacnde Fabrikationen maa jeg henvise til de sorftjellige Lærebøger i Technologien, hvor
Fremgangsmaadcn baadc ved Tilberedelsen af Botte- og Maskinpapiir sindes bc-
flrcven [f. Blumenbachj.
„En bekjendt mærkværdig Bust frembragte det frugtbare Land Delta i Ægypten^,j^.
i fordums Dage meget hyppigt; den kaldtes Papyrus; herefter har vort Papiir faact fit
Navn. Jet var et Slagö Sivrør med en nærende Marv i Stænglen, som fattige
Folk spiste som dagligt Brød; Stænglens Bark var horagtig, saa at man kunde snoe