Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

160 eller Lübeck, Basten af Grenene er ringere og hedder Motschalo. Basten lægges nu i Vand (Rødning) til i October, da den tages op, hænges paa Stænger til Tørring forat kjøres hjem paa Slædeføre. Forarbejdelsen er enten til Maatter (Ragoscha), eller til Sække (Kuli). Maatterne inddeles ester deres Fiinhed, Tæthed og Størrelse i: a) Je nvfka, 3Vr Arschin lang, 2 Arschin bred, og 6—10 svær; b) Parusnaja (Seil- dug), 4 Arschin lang, 2 Arschin bred og 6 ft svær; c) Parnaja (Dobbeltmaätte), 3Vs Arschin lang, 1% Arschin bred og 8ft svær; d) Tævotznaja, 3 Arschin lang, l3/iArschin bred og 5ä6ft svær; c) Kartotschnaja (kortagtig), B/sArschin lang og bred og 5.ft svær. Sækkene ere a) Muschnaja (Mcelsække) Yak Arschin lange, 3V» Arschin brede og ] 5 å 18 .ft svære; b) Selew o i (Saltsække) af samme Størrelse, men kun 8 a 10 ft svære; c) Owßnoy (Havresække) 3Vs Arschin lauge, J3/j Arschin brede og 5 rr 8 .ft svære. Brugen fremgaaer af Navnene. Bast-Produetioner besinde sig paa sorfljellige Pladser: i Gouvernementet Kasan i Zarewokaskom, Kosmodamiansk og Tschebakarskom, i Gouv. Wiatka i Kredsen Uschum. Herfra gaae de til andre Egne og til Søhavnene for at udføres. Scildug af Bast gjørcs incest i Kostroma. Man sor- færdiger ogsaa Sko af Lindcbasi, som flidcs as Almuen (s. v. Reden Rußlands Kraft- elemente und Einflußmittel 1854). I Egnen bed Archangel sælge Bønderne deres Maatter i denne By (f. Ex. til Handelshuset H. Brandt & S.) Ogsaa St. Petersborg, Riga og Königsberg drive Handel dermed. De sælges pr. 100 eller 1000 Stykker, et Bundt holder 10 Stykker. I Ostindien bruger man Basten af flere Træer og sorsærdiger deraf Strikker, Reeb, Baand og flere fine Vævninger, som ved Bastens stærke Glands ofte see ud som Silke. Ogsaa kommer Bast i Forbindelse med Silke og under for- skjellige Benævnelser til Europa, saasom: Biambonnees, Cherquemolles, Foulas, Fvnta- longes, Nillas, Pinasses, Romals etc. Hatte af Bast (Linde-, Vidie- og Poppelbast) komme fra Italien, Paris, Wien etc. XV L Gruppe. Papiir-Malerlttlierue. Forat frembringe Papiir blive Materialicrnc, som vælges dertil, og som i Reglen bcstaae af Trævler, hakkede i Stykker, ved Hjælp af Vand bragte i en vællingagtig Til- stand og udbredte (paa en Form) i en tynd Flade, hvorfra dernæst Vandet skaffes bort (ved Hjælp af Filt og Presning). Som Materiale til Papiirfabrikationen anvendes for- nemmeligen: a. Klude (t. Lumpen, Hadern, Strafen, engl. Rags, fr. Chiffons, Drilles), hvorved i Reglen sorstaacs forslidt Linned; men der maa hermed foregaac en Række Operationer, inden de blive til Papiir. Kludene tilvejebringes ved omkringreisende Kludesamlcre, som opkjobe dem for egen eller stemmed Regning, idet de betale dem med Penge eller Smaating, saasom Sy- naale, Knappenaale, Hægter, Maller, Baand, Caffe, Sukker etc. I Egne, hvor Almuen bærer Linned af fiint Horlærred, ere Kludene finere og give et bedre Papiir. Disse be- tales derfor ogsaa høiere, end Blaarlærredsklude. I Italien, Frankrig, Belgien og Hol- land ere Kludene bedre end hos os og i Tydfkland, i Tvdskland og hos os igjen bedre end i Ungarn, Sverrig, Norge, Rusland. De bedste italienske A lube samles i det Flo- rentinske; simplere ere de i Svd-Ztalien. Naar Kludene ere tilvejebragte, sorteres de.