Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

159 Trævler af Cvcosnødden, der i den senere Tid anvendes til (Comptoir-)Tepper. Frem- deles see Bast. China leverer Nett eldu g af et Slags Nelder (Urtica nivea), som dyrkes i hele China, og kunde godt haves i Europa, da den kun fordrer ringe Pleie. Foruden de Egenskaber, som ere anførte ved Hør, og som ogsaa kunne anvendes paa Hamp, seer Kjøbmanden tillige paa en sund og stærk Lugt. Den Hamp, som voxeMkndem. i de koldere Lande, er i Reglen den bedste til Tøjers Forarbejdelse, imedens Hampen fra de sydligere Lande modtager bedre Tjære, og er derfor meer skikket til Tvugværk. Frisk Hamp giver mindre Affald ved Hæglingen end ældre, men Hampen bliver mindre flin. Ofte, og dette er Tilfælde med Riga-Hamp, ere Bundterne forsynede med et ydre Kjende- mcerkc. som viser Qvaliteten. Et Brædt med R betyder Rcenhamp, et med P Pashamp. Hcrpaa ere endnu anført Sælgerens, Dragerens og Binderens Navne. Torsen (Dlaaren) forsynes med cn Nogle og bindes med fem Baand og desuden med Kabelgarn. Hampe- blaar bør være lange, bløde, frie fvr Skjæver og lette. De ere bedst fra Riga. Angaaende Hampens Opbevaring henvises til Hør. Den Anvendelse, man gjør af Hamp, er af storste «ßpheu. Vigtighed. Der forsærdiges deraf Seild ug, Navndug, Presenningdug, Damast, Lærred, Brag. Fiskegarn,*) Skomagertraad, Rceb, Tvugværk, Seilgarn, Gjorder og mangfoldige andre Ting. I Osterlandcne bruger man Bladene til Berusning som Opium. Malayerne til- veiebringe en Hampeextract, som de blande med Opium, og som ved Nydelsen svraarsager Raseri. I den indiske Oconomie bruges den for Malt, og der tilberedes heraf den yn- dede Drik Banga. Af den Aarsag dyrkes den ogsaa i Ægypten (s. Milburn's Orient. Commerce etc.) Hamp har været dyrket i Ostindien i umindelige Tider, men ikke forHibtorie at anvendes til Nævning etc., som i Europa. Den er iøvngt i dens Anvendelse til Garn og Vævning ligesaa gammel, om ikke ældre, end Hor. Handelen, som drives med HanLrl. Hamp, er vvermaade betydelig. Petersborg er Hovedpladsen. Herfra kommer Blaaren i Rister paa ea. 1 fra Riga veier en Rist 8— 11 ti. Noteringsmaaden i Rusland og Preussen see Hør. I Amsterdam noteres pr. 150 ti; i Hamburg og i Italien pr. 100 li; i Kjøbenhavn som Hør. I Landene og paa Pladserne, hvor der drives en betydelig Handel med Hør og Hamp, blive begge ogsaa tidt Gjenstande for Speculation i det Store. Kjob flee enten fix scontant) eller paa Levering, med og uden Haandpenge. Fra Petersborg tage Vragerne stundom ind i Landet sorat være Producenterne behjælpe- lige ved Forsendelsen. Undertiden kjøbes en Marks Asgrøde (i Belgien), naar Hørren er kommen op af Jorden. Der udfærdig es da'herom en Kjøbccontract. K ast. Lindebast. Lindetræet er i Reglen ikke et Træ, som danner Skove, kun i Lithauen og ved Ural forekomme store Skove af dette Træ. Træet saacr sig her selv, og naar det er femten Aar gammelt, kan det fældes, og er endog da bedst til at vinde Bast af. Det afgiver der en uudtømmelig Kilde til Rigdom. Naar man i Mai-Juni gjor Indsnit i Træets lose Bark fra oven til neden, skyder den tilstrømmendc Saft Barken løs, og den falder af i Juli. I Begyndelsen as Mai drage derfor Jndbyggerne i disse Egne til Skoven, bygge sig Hytter og begynde Arbcidet, idet de gjorc Jndsnit i Træet, fælde det, tage Barken og derpaa Basten as. Basten paa Stammen er ben bedste og kaldes Lub *) Lom en Særegenhed stal jeg ikke undlade at bemærke, at jeg for kort Tid siden horte omtale, at Normcrndcne frygte for, hvis Krigen med Rusland vedvarer, at faae en ringe Sildefangst, da Hampen til Garnene bliver for dyr.