Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

158 En stor Deel andre Lande avle Hamp og udføre samme, deels i mindre, dcels i større Qvantiteter, især til England, s. Ex. Delgien, Holland, Frankrig, Spanien. Ægyp- ten, Nordamerika etc. Massachusetts - Hamp fra Boston er bckjendt. 1) Manilla - Hamp (Manilla white rope) af Musa textilis, Pisang- eller Adamsfigentræet, som voxcr i stor Mængde, især paa Mindanao, en O iblandt Philippi- nerne. Af dens trævlede Bark eller Epidermis forfærdige de Indfødte Klæder, og der beredes ogsaa heraf den i Handelsverden bekjendte Manilla-Hamp (Abaca). Fra Manilla udføres denne Hamp i baarde, fiirkantcde Baller. I Europa crc Hamburg, Bremen, London og Amsterdam Oplagsstedcrne, idet den tidt medførcs som Ballast. Manilla- Hamp udkræver nicer Bearbejdelse end den sædvanlige Hamp. Ballerne, hvori den kom- mer, veie ca. 250 t<. Man kan, ifølge Blumenbach, kun regne, at en Sjettedeel heraf er hvid Hamp, af Resten farves og forarbeides den bedre Deel til adskillige Ting, f. Er. Klokkestrenge, Snore, eller den simplere til Tougværk. Manilla-Hamp er flere Alen lang, stærk, men lader sig brække. Man forsærdiger heraf iblandt andet Chambayes. Alle Toier, sein væves as denne Hamp, flulle være tilbøielige til at blive gnlc. [f. Billes Reises. 2) Sunn dorer i flere Egne i Ostindien, især Paa Malabar-Kysten. Det er Træv- lerne af Crotolaria juncea, en sivagtig Plante, hvoraf der baves to Varieteter: Phool, den bedste, stærkeste og hvideste, og Boggy, den ringere og mørkere Sort. Planten kan naae en Høide af 4—6 Fod og bliver stundom høiere. Heraf forfærdiges Sække, Strikker, s. Ex. til Bomuldsballerne, Tougværk etc. Den taaler ikke godt Fugtighed. 3) Jute (Ghenaaltapaat) ere Trævlerne af tvende i Ostindien Vorende Planter, Choueh og Isbund (Corchorus olitorius og C. capsularis). Heraf ere Gunny-Sækkcne forfærdigede. I Dundee forarbeides den meget. 1815 kom den først til England. Den er udsat for Forraadnelse i fugtighed. I Værdi synes den at holde Skridt med den Foregaaende. Den kaldes ogsaa Calcuttahamp, Paut etc. 4) Aloöhamp, Pita hamp, kommer af Agave eller Aioö-Pfanten, i hvis Blade den indeholdes. Planten (Agave americana I,, Aloe amcricana Rmnph.) er i Mexico af største Vigtighed; af dens Saft beredes Octli (Pulque), en Undlingsdrik for alle Classer; Bladkævlerne give Hamp; Bladenes ydre Hud leverede Aztekerne det perga- mcntagtige Papiir til deres Skristmalerier. Bladene kunne blive indtil 10 Fod lange, 1 Fod brede og 4 Tommer tykke. Agaven ligner Aloö og er 15til bragt M Europa. Den voxer langsomt. Af Hampen forsærdiges en smuk Traad, som faldes Pita eller Zappara, naar den kommer fra Oen Elba. Den ligner Silke opkaldes ogsaa i Frank- rig vegetabilsk Silke. I Styrke skal den overgaae Hamp sire Gange, og naar den anvendes ved Maskiner til at løbe over Nuller, kan den vare ti Gange længere end Hamp. Farven modtager den godt. Naar man lægger Agavetoug i Pand, krymper det kun 2 %, men et Hampetoug kryber 9 % ind. Vaadt bærer det samme Nægt, som naar det er tort; et Hampetoug taber derimod tn Trcdiedeel af sin Styrke. Ifølge Schcdel skulle næsten alle amerikanske Skibe være forsynede med Agavetoug, og siden 1835 fore- komme de ogsaa paa belgiske Skibe. Agavetoug behøves ikke at tjæres. Imidlertid kjendcr man endnu ikke Bcgrændsningcn imellem disse Planter. Foruden de her anførte Planter gives der en talrig Mængde andre, som ere istand til at levere Materiale, der kan benyttes i lignende Oiemed som de nys nævnte Planter, og som i temmelig Udførligbed sindes angivne hos Blumenbach. Excmpelviis vil jeg kun nævne: Spartogræs (Stipa tenacissima JL, Spartum tenacissimum) fra Spanien, Bladene af flere Palmer, Ananasbladene, Humlerankerne, Nelderne, Coir eller de brune