Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

157 polske Hamp kaldes i Handelen Drujaner, ligesom ogsaa den bedste Blaar saaer dette Navn. 2) Fra Petersborg faaes Neenhamp, (s. Ex. til 85 R°. pr. Berkow.), Udstuds- hamp, 2ben Sort (f. Ex. til 80 9t°.) og Halvreenhamp, 3bic Sort, f. Ex. til 75 R.°) De første Sorter cre godt hæglede og rene. Affaldet ved Sorteringen og Rensningen kaldes Codilla, i 3 Numre. Denne bindes først i Bundter paa etPud, og siden ved Forsendelsen i større Bundter, der bcstaae af 80 fman c, saa at en Balle vcier 25 til 30 Pud. Endnu simplere er Tow (Blaar), i 3 Numre. Petcrsborger-Hamp holdes for mindre stærk end den fra Riga. Hampen transporteres til Petersborg fra det Jndre af Landet. Den fra Karat- sehcv et den bedste og dernæst den fra Belev, men ringere er den fra Gschatsk. Over Petersborg udføres den meste Hamp. 3) Fra Archangel saacs samme Sorter som fra Petersborg. Den gaaer til England og Holland. 4) Fra Libail og Pern au komme ingen finere Sorter, men derimod Pashamp, Ifte og 2den Sort. Af tydsk Hamp faaes: 1) Fra Königsberg Neenhamp (Ncinbands, 1ste Sort, som tildeels kommer renset fra Polen og bindes uden Spoil. Schnitthanf udgjør anden Sort, er ogsaa teen, og bindes med Speil. Denne gaaer meget til Holland. Schuckcnhanf (Bundthamps forekommer i følgende, efter Qvalitcten ordnede Sorteringer: a) russisk Mohilew er-, der er saa god som Riga-Hamp. b) Ordinair do. c) Lithauer-Schuckenhanf. <1) Ordinair do. eller Lith. Pashamp, c) Russiske Hampeblaar, der vindes løs sammen, som Strikker, og forsendes, og simplest er f) Kratzhcde (Karteblaar). 2) Fra Danzig komme samme ke Sorteringer som fra Königsberg, men her steer Dragningen mindre strengt, saa at Qvalitcten ansees for ringere. Hampen 3) fra Memcl deles i Schuckcnhanf, 1ste og 2dcn Sort, som er liig med Königsberger-Pashamp, og PaShampen, som kommer herfra, ansees ikke for bedre end Hampeblaar fra Riga. Eller man sorterer i Udskuds, Pas og Brak. 4) Fra de øvrige tydske Lande, især fra Baden, Pfalz, kommer ogsaa Hamp i Handelen, som dog incest gaaer til Schweiz, Frankrig o. s. v., og deles i Schuster- hanf, der er pin, smuk, reen og bvid, i Spinnhanf, der cr lidt ringere, og i Schleiß- Hanf, der er simplere. Alle tre Sorter cre hægtede. Italiensk Hamp er af megen Betydning i Handelen, og navnligen gjælder totte om: 1) Bologna-Hamp, der forsendes enten uhæglet (grezza) eller bæglct (gar- giola), og som yndes for sin Reenhed, Blødhed og Hvidhed. I Livorno's Priiscourant sindes hæglet, 1ste, 2den og 3die Sort, uhæglet, Londrine (o: for London bestemt) ifte Sort (Prima), 2den (Sccnnda), 3die Sort (Andante). Den dyreste er Trada (Sko- magerhamp). 3 Triests Priiscourant er Morrcllo den bedste Sort, bernæft Moratello (til Sejldug), £entescr, Cesena og Ferrara (ligeledes fra Kirkestaterne). 2) Venetiansk Hamp fra Lombardiet-Venedig, især fra Como og Montagnana, gaaer hyppig til Osterrig, men ogsaa 'til andre Lande, s. Ex. Holland. I Ainsterdam- Priiscourant noteres Venetianfle Mærker PC, B, 8. T. 3) Piemontcser'-Hamp gaaer hyppig til Frankrig. Den holdes for meget god. Heraf fortjener den saakaldte Kjæmpehamp at bemærkes, ftjondt den ikke forekommer meget i udenlandsk Handel Planten cr 14 til 18 Fod hoi. 4) Neapolitansk Hamp, ogsaa fra Sicilien, afsættes som den Forrige.