Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

156 R--M. Russist Hør kommer i Almindelighed til Kjøbenhavn i Maatte-Pakker paalSktt. Toldvæsenet godtgjør 4 01 for hver Maatte. Oberlandshor i Bundter paa 2 LF. Hor- blaar, der ogsaa kaldes Bundtblaar, kommer i Bundter paa 8—12Ot. (See iovrigt under Petersborg). I en tydst Priiscourant fra Riga forekomme følgende Betegnelser: WMK (0: Weiß-Marienb.-Krou), HPMK (o: nøf Hafs-Pyk-Marienb.-Kron), PMK (a: Pyk-Mar.- Kron), GPMK (o: Grau Pyk Marienb.-Kron), MK (o: Mar.-Kron), WPHD (o:Weiß- Pyk-Hafs-Dreibands), PHD (o: Pyk-Hafs-Dreib.), HD (Hafs-Drcib.), WPBG (o: Weiy- Pyk-Badstubcn-Geschnitten), HPBG (o: Hass-etc.), GPBG (3; Grau etc.), PEG (o: Pyk-ete.), BG (o: Badstuben-Geschnitten), PRD (o: Pyk-Risten-Dreiband's), RI) (0: Risten-Dreib.), FH (o: Flachs-Hede). I en engelfl do. fra do. findes WCM (a: White Crown-Marienb.), PLCM (o: Tyk-Lithau-Crown-Mar.), PGM (o: Pyk-Crown-Mar ) CM (Crown-Mar.). WPHT (o,: White-Pyk-Hafs-Tiesenh.), PUT etc. fPy(puik o: udsøgtj' Nyseclandsk Hør hidrører ikke fra Hørplanten, men fra Phormium tenax, der dozer Paa Derne Nyseeland, og som først blev bekjendt ved Cook’s Reiser. Denne Plante dyrkes nu i 2torbrittanien og trives især i fugtig Jordbund. Stammen er indtil 3 Alen hoi, Bladene blive 4 ä 5 Fod store og, ifølge Schwarzkopf, forneden 5 Tomm. brede; de bestaae af lange, sølvsarvede og silkeartige Fibre, der' lade sig flille fra hin- anden paalangs. Bladene fljæres af om Efteraaret og flyde frem igjen om Foraaret. Man bringer Bladene i Rødning som ved almindelig Hor. (i Blade give 2 Lod Hør, hvis Styrke forholder sig til den almindelige Hørs som 237/io : 113/t. For denne Hør tan forarbejdes, maa den gjøres smidig ved Behandling in eb Potaskelud. Man anvender den til mange Ting, saasom til Reely Tougvcerk, Gjorder, Sproiteflangcr in. m. Hamp (t Hans, engs. Hcmp, fr. Chanvre, lak Cannabis sativa) , hvis Fædreland skal være Jndien og Persien, hvor den voxer vild, dyrkes for Tiden i hele Europa, især i Rus- land, og i den nyere Tid ogsaa i Amerika. Hampen kræver en temmelig fugtig og frugt- bar Jordbund; den saaes i Mai, tyk eller tynd, eftersom man vil have den fim eller grov. I Juni rykkes Hampeplantcn op (ruffes), bindes i Knipper og behandles som Hør. Hampeplanten, som flal give Fro, bør staae, til dette er modent, inden den rykkes op. Hampen behandles i det væsentligste som Hor. Hamp er betydelig stærkere end Hør og adskiller sig i det Ydre fra Hørren ved Formen og Farven. I Handelen forekommer russisk H a nt p : 1) Fra Riga, hvor den sorteres i Reenhamp, Udfludshamp og Pashamp. Ester Vragerinstruxen skal en Pakke Reenhamp, eller lste Sort, veie 50 — 60 Pud, en Pakke Udskudshamp, eller 2den Sort, stal veie 40—50 Pud, (i Begge ere Bundterne paa 12—15 i?) og en Pakke Halvreenhamp (Pashamp), eller 3die Sort, skal veie 30—10 Pud. Bundterne heri ere 8—12 Ot svære. Hampeballcn bindes med Daand, der ikke bør være tængere end 8—9 Saschin, og gaac to Gange omkring Ballen. En Hampcballe er altid to Arschin bred, ved 1ste Sort 3 Arschin lang, ved 2den Sort 23/4 Arschin lang, ved 3die ^ort 2V2 Arschin lang. Ballen er siirkantet og snøret resp. med 10, 8 eller 7 dobbelte tonote. I Priiscouranterne forekomme flere Underafdelinger af hver Sort, s. Er. Polfl Reenhamp, do. udsøgt, do. udsøgt siin, bo. udsøgt extra siin. Marine udsøgt. Polst Udstud etc., Polsk Pas etc., sort Pashamp, lang do. Fremdeles Torse (o:Blaar). Over Riga kommer og,aa Ukrainer-Hamp, der er ringere end polsk. Den blodeste og fineste