Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

155 over Amsterdam og Rotterdam. Snu it (kort Hor) er Affald fra Hæglingen. Hollandsk Hør forarbejdes ligesom belgisk Hør til Kniplinger, Battist, hollandsk Lærred og andre fine, kostbare Vævninger. I en foreliggende Priiscourant fra Rotterdam forekommer: meget ordinair, ordinair, middel, fiin, extra fiin. 13) Fransk Hor avles isærdeleshed i de til Belgien grændsende Provindser, og regnes ligesom de to Foregaacnde til de bedre Sorter. Rødningen skeer især i Floderne Oise og Somme eller i Kilderne om St. Amand. Udførselen er ubetydelig. 14) Jrlandsk Hor betegnes i Handelsffristerne som den fortrinligste, man fjender; C. F. Grove anfører den ved Hørrens Dyrkning i dette Land brugte Fremgangsmaade, og i In-ledningen hertil siger han: „I den senere Tid er Dyrkning af Hor fremmet i hø i Grad i Irland, hvilket skyldes den Omstændighed, at et Selskab der dannedes i den Hensigt saavel at forbedre Dyrkningen som Beredningen, som ogsaa at opmuntre til denne Productions større Udbredelse. Selskabet har stedse Opmærksomheden henvendt paa den belgiske Methode —", hvilket just ikke tyder hen paa, at den irlandske Hor tor antages at overgeae den belgiske. Udførselen til fremmede Lande er ubetydelig. 15) Tydsk Hor avles i Hannover, Schlesien, Böhmen og mange andre Lande, men medgaacr til Hjemmebrug. Det samme er Tilfældet med 16) Dansk Hor, der forekommer i de fleste Prvvindser. 17) -Egyptisk Hor har i de senere Aaringer tiltaget i Betydning og, ifølge McCulloch, ere italienske Havne dermed blevne forsynede. Ved Hørrens Bedømmelse sees somemmeligcn paa, at den er lang, si in, stærk og fri for Skjæver. Farven er efter Omstændighederne enten graa, blaa, hvid, grønlig o. s. v. Det er især ved Hæglingen, Horrens Godhed kan med Sikkerhed be- dømmes; jo mcer Her og jo mindre Blaar Hørhæglerne bringe ud af Vægten (o: loo II"), desto bedre er Herren. Fra de Lande, hvor Rødningen fleer i rindende Vand, bliver Hørren bedst (Belgien, Frankrig), mindre god bliver den i stillestaaende Band (Holland, det nordligeTydstland, Danmark) og simplest ved at rødncs i Lusten sDug- 9cn] (Rusland). Hørblaar bor være lange, bløde, stærke, lette og frie for Skjæver. Hørren bør lagres i et luunt Pakhuus, hvor der ikke er Sol, Trækvind, eller Fugtighed. Gpbrmr. Brugen, man gjor cf Hørren, er bekjendt, og dens Anvendelse efter de nyere Fremskridt Brag, findes beskreven i Knapps chem. Technologie. Blaar anvendes til Spind, Kalsatring, Udstopning, Papiir etc. Hørren har været bekjendt fra den graae Oldtid af og benyttetWtom. af alle Nationer, lwis Historic er naaet ned til os. Bibelen og Ægypternes Mumier levere noksom Beviser herfor. As G. G. Bredows Weltgeschichte hidsættes: „Ogsaa Ægyptisk Hor er berømt, især ved det fine Lærred, som Ægypterne allerede tidlig forfærdigede; -rraadcne skulle have været saa fine, at man næppe kunde see en enkelt; men samlede gave de Lærred as overordentlig Tæthed. Lærredet kaldtes Byssus. En romersk Keiser skal have havt en Jagtklædning heraf til Bildsviinsjagt, hvilken Klædning man med samt dens Snore kunde trække igjenncin en Fingerring." De gamle Romere kjendte og anvendte Hor i mange Retninger, og Plinius fortæller, at Germaniens og Galliens Ovinder ansaae Lærrcdsklædninger for de smukkeste. I Skandinavien var Brugen af Hor allerede kjendt i det 9. og 10. Aarhundrede. I Rusland noteres Hor pr. Berkowitz i Sslv-Rubl., i England pr. Ton eller pr.IJanbtL Ctw. i Sterling, i Hamburg pr. 100 u i Bco., i Amsterdam pr. Stein (a 3 ti) i Fl., i Rotterdam pr. Stein (a 3 ti) i Styver, i Malaga pr. 100 ti i Piast., i Königs- berg etc. pr. Stein a 33 tt i Fl. ä 10 Sgr., i Kjsbenhavn pr. Skippund og Lispund i